SOSU-faglighed og teknologi gik smukt hånd i hånd, da SOSU-assistenteleverne på Social- og Sundhedsskolen Fyn havde TEK-dage den 15.-16. november.

Dagenes indhold var tilrettelagt ud fra det 21. århundredes kompetencer og med Videnscenterets tre fokusområder (Velfærdsteknologi, Simulation og Innovativ læring) i centrum.

I løbet af de to dage skulle eleverne arbejde med forskellige sosufaglige “set-ups”. De skulle sætte velfærdsteknologi i spil på nye måder ved eksempelvis af blokcode og programmere en robot, producere VR-film fra borgerens/patientens synsvinkel eller øve brugen af telemedicinske løsninger.

 

TEK-dagene handler om, at eleverne er producenter, forstået på den måde, at de skaber ved at udforske, eksperimentere og prøve sig frem. Det er learning by doing i sin reneste form og virkelig ”hands on”. Når vi beder eleverne om at udforske teknologierne selv, så fremmer vi faglig refleksion, problemløsning og teknologiforståelse. Med andre ord træner eleverne kompetencer, der efterspørges på fremtidens arbejdsmarked.
Pernille Bausager Rohde
Videnscenterkoordinator, SOSU Fyn