Center for Offentlig Innovation inviterer til åbne værksteder om at styrke politikernes rolle i offentlig innovation den 3. oktober kl. 13-16 i Aalborg og København.

Arrangementet i Aalborg går på politikernes rolle i velfærdsteknologiske satsninger, og det afholdes i samarbejde med Aalborg Kommune og vores videnscenter – og derfor på vores adresse På Sporet 8A i Aalborg.

I København er emnet politikerne som drivkraft i offentlig innovation,og i løbet af eftermiddagen tjekker vi ind på tværs af værkstederne, så vi kan inspirere hinandens arbejde og drage gavn af viden på tværs.

I Aalborgværkstedet arbejder vi med, hvordan vi kan styrke politikernes mulighed for at sætte ramme og retning, der bedre håndterer de risici, der følger med den nødvendige øgede innovationsflyvehøjde på det velfærdsteknologiske område.

Vi tester den traditionelle business case over for idéen om en policy case, der giver rum for ny og kontinuerlig dialog mellem politikere og relevante aktører om investering i og udbytte af velfærdsteknologiske eksperimenter.

 

I videnscentret arbejder vi for at forberede elever indenfor velfærdsområderne på et fremtidigt arbejdsmarked, hvor velfærdsteknologi får en større rolle.

Jeg er derfor stolt af at lægge hus til COI’s åbne værksted om, hvordan alle relevante parter kan arbejde endnu bedre sammen om at finde – også radikalt - nye velfærdsteknologiske løsninger.

Det har vi nemlig brug for – både fordi vi har en aldrende befolkning, men også for at skabe et attraktivt arbejdsmarked med spændende udviklingsopgaver og uden fysisk nedslidning.
René Martin Larsen
Videnscenterleder

Vi glæder os til at bidrage til arrangementet, og jeg håber vi ses.

Læs mere og tilmeld dig her