En af de aktiviteter vi arbejder intenst med – og som også får opmærksomhed i medierne – er at skabe en virtuel lejlighed, der kan bruges til træning af forskellige velfærdsteknologier.

Det er et virtuelt univers – en ældrebolig – fyldt med velfærdsteknologier, som man kan prøve kræfter med, mens man har VR-brillerne på. Elever og ansatte kan også sætte sig i borgerens sted, og på egen krop opleve hvilke dilemmaer der kan opstå.

Det skal bruges på uddannelsesinstitutioner og i kommuner, hvor man i stedet for at bringe medarbejderen til teknologien, nu kan bringe teknologien til medarbejderen.

Det glæder vi os til at fortælle meget mere om i efteråret, når vi er endnu længere med projektet.