Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark deltager i Velfærdens Innovationsdag den 25 januar 2018.

Her kører vi en spændende temasession under overskriften:
Hvis velfærdsteknologi er svaret – hvad er så spørgsmålet?

Hvordan løser vi i fællesskab samfundsopgaven med flere plejekrævende ældre og færre hænder? Svaret synes at være velfærdsteknologi.
Men hvordan udnytter vi velfærdsteknologiens potentialer og sikrer det udbytte, vi søger – at frigøre arbejdskraft, at lette arbejdsbyrden for personalet og at øge kvaliteten og trygheden for borgerne?

Kom og tag del i diskussionen og bliv klogere, når vi søger svar på hvilke kompetencer fremtidens velfærdsmedarbejdere skal have ift. velfærdsteknologien for at kunne løfte opgaven.

Hvad er Velfærdens Innovationsdag?

På Velfærdens Innovationsdag samles flere end 1.000 af velfærdens frontløbere og rejser spørgsmålet om, hvordan vi bedst ruster velfærdsmedarbejdere og -ledere til et velfærdssamfund i rivende udvikling – og hvordan vi styrer alle sikkert igennem.

Mandag Morgen arrangerer dagen sammen med bl.a. Københavns Kommune og VIA University College.

Hvad kan jeg opleve?
Se hele programmet for dagen her.