Videnscentret åbner op for endnu flere kurser
Nu udbyder VidensCenter Procesteknologi flere åbne kurser for elever, undervisere og virksomheder, og du kan se vores udvalg af spændende kurser lige her
Hos VidensCenter Procesteknologi har vi nu udgivet endnu flere åbne kurser, hvor du som underviser, elev eller virksomhed kan udvikle nye kompetencer og prøve kræfter med nye programmer og udstyr.
Vi tilbyder spændende kurser inden for industri 4.0 med ny teknologi og teknikker inden for procesteknologi, som er med til at styrke både undervisning og læring.
På Videnscenterportalen for VidensCenter Procesteknologi kan du se, hvilke kurser vi udbyder, vores undervisningsforløb til kompetenceudvikling inden for procesteknologi samt læse mere om, hvad vi hos Videnscentret arbejder med.
Nedenfor kan du se vores udvalg af åbne kurser og læse mere om hvert enkelt kursus ved at klikke på linket.
Du kan læse mere om det praktiske vedrørende vores kurser her i vores FAQ:
VidensCenter Procesteknologi har kurser, der er specifikt målrettet enten undervisere, elever eller virksomheder, og du kan altid se, hvem kurset er rettet imod under det enkelte kursus.
Du kan tilmelde dig et af vores kurser ved at skrive en e-mail til VidensCenter Procesteknologi på procesteknologi@eucl.dk.
- Dit navn og hvor du er underviser
- Hvis det er et kursus for undervisere, skal du angive dig selv som deltager
- Hvis det er et kursus for elever, skal du angive skolen og den/de klasser, som skal deltage
- Tidspunkt og om det foretrækkes afholdt på EUC Lillebælt eller en anden skole
Vi har bestemte kurser, der grundet udstyr skal afholdes på EUC Lillebælt på Teknikervej 2, 7000 Fredericia.
Andre kurser aftaler vi sammen med tilmeldte, hvor og hvornår det bedst kan lade sig gøre.
Som kursus udbyder VidensCenter Procesteknologi både foredrag, workshops, præsentationer/seminarer og messer.
Du kan se alle vores kurser under punktet “Arrangementer” under VidensCenter Procesteknologi på Videncenterportalen.
Hvis du er interesseret i at høre mere om et kursus eller har spørgsmål til et eller flere af vores kurser, så skriv endelig til os på procesteknologi@eucl.dk.
Vi glæder os til at kunne videndele med dig.