Oplev industrien gennem 3D

Dato / Tid

12. oktober 2021 - 31. december 2024

Kl. 9:00 - 11:00

Sted

EUC Lillebælt eller anden skole

Kom inden for i EUC Lillebælts proceshal, bryggeri, mejeriet på Kold College eller en af Arlas mælketankvogne

Med 3D-scanninger af nogle af VidensCenter Procesteknologis faciliteter på EUC Lillebælt og Kold College kan vi give virtuelle rundvisninger.

Til den virtuelle rundvisning bliver du guidet igennem et lokale, hvor du kan bevæge dig rundt med musen og se det i 360 grader – du kan se indretningen af områder og udstyr, og du kan endda også blive klogere på, hvad de enkelte dele af udstyret har af funktion ved at køre musen over eller klikke på udstyret.

Hos VidensCenter Procesteknologi har vi haft stor glæde af og succes med vores virtuelle rundvisninger, som har muliggjort både undervisning og rundvisninger i en tid med nedlukning.

På dette kursus lærer du om 3D og 3D-scanninger og får mulighed for at se spændende faciliteter på klos hold.

Hos VidensCenter Procesteknologi arrangerer vi kurset sammen – både tidspunkt og sted.

Kontakt procesteknologi@eucl.dk for spørgsmål og tilmelding.