Find rundt på Videnscenterportalen efter omstruktureringen
Videnscenterportalen har været igennem en omstrukturering efter permanentgørelsen af syv videnscentre for erhvervsuddannelse, hvor vi nu har overflyttet materialer fra de lukkede centre til de sammenlagte permanente centre og ændret vores URL-struktur, så den passer med de nye videnscenternavne.
Videnscentersiderne for de lukkede videnscentre – Automation og Robotteknologi Syd, Håndværk Design og Arkitektur, Viden om data og Velfærdsteknologi Øst-siden – er derfor nu lukket ned, og I kan fra nu af finde alt relevant materiale fra de centre inde hos de permanente centre.
Hvad betyder det for dig?
Når du søger inspiration eller måske leder efter konkret undervisningsmateriale, så skal du måske kigge ved et andet videnscenter end du plejer.
Herunder kan du få et overblik over, hvilke centre der nu kunne være relevante for dig.

Hvis du leder efter materiale inden for håndværk, så kan du nu besøge Videnscenter for Håndværk og Bæredygtighed, hvor vi har overflyttet relevante materialer fra det tidligere Håndværk Design og Arkitektur.
Hvis du leder efter materiale inden for automation og teknologi, kan du nu besøge Videnscenter for Automation og Teknologi – tidligere kendt som Automation og Robotteknologi Nord – som har fået overflyttet materialer fra det tidligere Automation og Robotteknologi Syd.
Hvis du leder efter materiale inden for procesteknologi, kan du besøge Videnscenter Procesteknologi som tidligere.

Hvis du leder efter materiale inden for jord- og landbrug, så kan du besøge det nyligt etablerede Videnscenter for Jord- og Landbrug eller Videnscenter Procesteknologi, hvis du leder efter materiale inden for mejeri.

Hvis du leder efter materiale inden for det sundhedsfaglige område, kan du besøge Velfærdsteknologi, hvor de tidligere Øst og Vest-centre er fusioneret.

Hvis du leder efter materiale inden for det merkantile område, kan du besøge Merkura – Videnscenter for Merkantil Udvikling – det tidligere Digital Handel – som har overtaget relevante materialer og indhold fra Viden om data.

Hvis du leder efter generelt materiale om anvendelse af IT i undervisningen, kan du som altid besøge CIU – Center for it i undervisningen.