Målgruppe

Hovedforløb

EUX

Fagområde

Teknologi, Byggeri og Transport

Varighed

5 timer 00 minutter

Uddannelse

Automatik- og procesuddannelsen

Elektrikeruddannelsen

Bogmærke
Automation og Teknologi

Dette forløb gennemgår hvordan man opsætter software til programmering i ladder, samt hvordan man uploader koden til fysiske anlæg.

Beskrivelse

Dette forløb gennemgår:

  • Grundprincipperne ved ladder programmering.
  • Grundlæggende teknikker i ladder programmering.
  • Fysiske anlæg.
  • PLC’er, IO-bokse og opkobling til PC.
  • PLC kørsel.
  • Uploade et program over på PLC’en.
  • Ligge et nyt program ned i PLC’en.
  • Anvendelse af “PLC tags”.
  • Tilkobling af indgange på PLC’en.
  • Tilkobling af udgange på PLC’en.
  • Programmering af større anlæg.
  • Anvendelse af intern hukommelse.
  • Anvendelse af timere.
  • Anvendelse af “tilstande” i programmering.
  • Implementering af timere som tilstande.
  • Anvendelse af kodestandarder.
  • Opbygning af sekvenskæde.
  • At følge kodestandarder.
  • Anvendelse af funktionsblokke.
  • Anvendelse af systemvariabler.
  • Anvendelse af “first scan”.
  • Anvendelse af watch list/watch table.
  • Forståelse for og generering af sekvensdiagrammer.
  • Benytte tidligere tillærte værktøjer.
  • Arbejde med fysisk anlæg.

Playliste:

Video 1 (1 af 2) – Introduktion til ladder programmering: Denne video gennemgår grundprincipperne ved ladder programmering.

Video 1 (2 af 2) – ­Introduktion til ladder programmering: Denne video gennemgår de mest grundlæggende teknikker i ladder programmering, samt viser eksempler på hvordan det bruges sammen med en PLC.

Video 2 – Fysisk PLC: Denne video gennemgår hvordan et fysisk industrianlæg ser ud, samt en gennemgang af indgange, udgange og andre aspekter af anlægget.

Video 3 – Opkobling til PLC: Denne video viser de forskellige aspekter af en fysisk PLC, bl.a. hvordan man anvender en I/O boks, samt hvordan man kobler en PLC til sin PC.

Video 4 – Programmeringssoftware: Denne video viser et lille færdigt program, samt hvad der kan ses når PLC’en kører og hvordan man ser det.

Video 5 – Oprettelse af projekt: I denne video vises det hvordan man ligger et program over på PLC’en fra sin PC.

Video 6 – Start/stop program: I denne video ligges endnu et lille program over i PLC’en, og der vises de forskellige funktioner man kan anvende, samt de ting man skal være opmærksomme på, når man programmerer. Ydermere gennemgås det, hvordan man tilkobler indgange og udgange.

Video 7 – Start/stop med kriterier: I dette program programmeres et lidt større anlæg.

Video 8 – Intern hukommelse: Denne video viser hvordan man anvender intern hukommelse.

Video 9 – On-delay og off-delay: Denne video viser hvordan man anvender timere.

Video 10 – Tilstande: Denne video gennemgår en programmerings teknik kaldet “tilstande”, hvilket er en teknik hvor et anlæg kan huske hvad den får besked på og bliver ved med at udføre den samme opgave indtil den bliver bedt om at skifte tilstand.

Video 11 – Timere som tilstande: Denne video viser anvendelse af timere som tilstande i programmeringen.

Video 12 – Kodestandard, sekvenskæde: I denne video løftes niveauet og gennemgår programmering efter kodestandarder. Kodestandarden som er fokus, er standarden for at programmere sekvenskæder, hvilket er en sammensætning af flere tilstande.

Video 13 – Kodestandard, funktioner, planlogik og udgangslogik: I denne video udvides kodestandarden til at inkludere funktionsblokke. Programmet deles yderligere op for at skabe bedre overblik.

Video 14 – Systemvariabel: Denne video gennemgår anvendelse af systemvariabler, som er variabler der indeholder værdier fra PLC’ens styresystem. En af systemvariablerne hedder “first scan”, denne variable skal bruges til at resette sekvenskæden.

Video 15 – Kodestandard, first scan: Kodestandarden bliver nu udvidet med implementeringen af “first scan” til at resette og starte sekvenskæden.

Video 16 – Watch list: Denne video gennemgår hvordan man bruger watch list/watch table til at få overblik over variablernes værdi, dette kan bruges til at gennemgå sin kode, men også til at finde fejl og mangler i koden.

Video 17 – Sekvensdiagrammer: Denne video gennemgår hvordan man læser et sekvensdiagram, samt hvordan man genererer sit eget sekvensdiagram.

Video 18 – Opgave med fast kodestandard: Denne video viser hvordan de tidligere tillærte værktøjer bruges til at opsætte softwaren og programmere en sekvenskæde.

Video 19 – Implementer M opgave på fysisk anlæg: Denne video gennemgår hvordan man bruger programmet fra sidste opgave og overfører det til et fysisk anlæg.

Læringsmål

  • Opsætning af software.
  • Teknikker og principper til ladder programmering.
  • Fysisk hardware og anlæg.