TegneFix2: Fra skitse til færdig bukkeopgave
Målgruppe
EUD GF2
Hovedforløb
EUX
AMU
Brobygning
Fagområde
Teknologi, Byggeri og Transport
Varighed
2 timer
Uddannelse
Smedeuddannelsen
TegneFix2: Fra skitse til færdig bukkeopgave
Beskrivelse
TegneFix2 er et webbaseret tegneværktøj til smedeuddannelsen. Med værktøjet tegner eleven en bukkeprofil set fra siden og følger den hele vejen fra skitse til en færdig A4-tegning.
Eleven tegner profilen på et gitter med vandrette og lodrette linjer, så alle buk er 90 grader. Pladetykkelse og skala vælges med knapper over tegnefeltet. Ved siden af profilen vises den udfoldede plade med stiplede bukkelinjer, mens der tegnes.
Når profilen er tegnet, overfører eleven den til målfast. Her indtaster eleven længden på hvert segment og pladens profillængde. For hvert mål vælger eleven, om det er et udvendigt eller indvendigt mål.
Til sidst udgiver eleven tegningen til et liggende A4-ark med tegningsramme og tegningshoved. Eleven udfylder felter som designer, tegningsnavn og dato og kan hente tegningen som PDF.
I undervisningen kan vi bruge TegneFix2 til at træne sammenhængen mellem en bukket profil og den flade plade. Vi kan give eleverne en profil, de skal tegne og målsætte, og bede dem aflevere den færdige PDF. Værktøjet kører i browseren og kræver ingen installation.
Materialet kan hentes via den blå download-knap længere nede på siden.
Læringsmål
- Eleven kan tegne en bukkeprofil med 90 graders buk i sidevisning.
- Eleven kan vælge pladetykkelse og skala til en given opgave.
- Eleven kan forklare sammenhængen mellem en bukket profil og den udfoldede plade.
- Eleven kan målsætte en profil og skelne mellem udvendige og indvendige mål.
- Eleven kan udfylde et tegningshoved og udprinte en tegning som PDF på A4.