Bogmærke

Du skal nu lære om vigtige elementer inden for nonverbal kommunikation - altså alt det uden om vores talte eller skrevne ord. Det kan være kropssproget, stemmens betoning eller ansigtets mimik. Det kan også være på skrift når vi bruger emojis, udråbstegn eller flere punktummer efter hinanden.

Udvikler konflikten sig til trin 3 på konflikttrappen, betyder det, at problemet nu er vokset. Parterne begynder at inddrage elementer i konflikten, som faktisk ikke er den direkte årsag til konflikten. I den fase er det ekstra vigtigt at være opmærksom på alt det nonverbale, da det kan bidrage til at optrappe konflikten yderligere – det kan endda være redskaber til at trappe konflikten ned igen. Vi kommunikerer nonverbalt, både når vi taler med hinanden ansigt til ansigt, og når vi kommunikerer på skrift.

Herunder kan du vælge, om du vil udforske den talte eller skriftlige del.

Her kan du blive klogere på det nonverbale ved ansigt til ansigt kommunikation

Kropssprog

Stemme og performance træneren, Merete, vil i videoen herunder fortælle om forskellige kropslige zoner. Det kan være relevant at være bevidst om, når vi kommunikerer med andre. Klik på “Video”.

Video 

Her fortæller Merete, hvordan man kan optrappe en konflikt med sit kropssprog. Klik på “Video”.

Video 

Merete vil nu fortælle om, hvordan man kan trappe en konflikt ned gennem sit kropssprog og stemme. Klik på “Video”.

Video

Betoning i stemmen

Her fortæller Merete om, hvordan ens stemmes betoning både kan være konfliktoptrappende og -nedtrappende. Klik på “Video”.

Video

Når vi kommunikerer over telefon eller online, hvor modtageren ikke kan se vores ansigt, er stemmens betoning særlig vigtig. Det vil Merete nu fortælle lidt om. Klik på “Video”.

Video

Ansigtets mimik

Ansigtets mimik er et vigtigt element, når vi kommunikerer med andre mennesker. Her fortæller Merete mere om, hvordan mimik hænger sammen med konflikter. Klik på “Video”.

Video

Herunder kan du blive klogere på det nonverbale ved skriftlig kommunikation

Nonverbal kommunikation i skriftlig kommunikation

I skriftlig kommunikation har vi ikke mulighed for at aflæse hinandens ansigt og kropssprog, mimik og betoning som vi kan, når vi fx kommunikerer med hinanden fysisk. Det kan øge risikoen for misforståelser. I stedet for vores krop og ansigt, kan vi bruge andre elementer, når vi kommunikerer med hinanden skriftligt. Det kan være:

  • Emojis
  • Tegnsætning
  • Likes/reaktioner

I vores skriftlige kommunikation er emojis ofte en stor del af den måde, vi skriver med hinanden på, og vi bruger det til at erstatte kropssprog, mimik og betoning. Emojis kan understøtte, at vi fx er ironiske, glade eller sure, når vi skriver med hinanden. Modsat kan emojis også være med til at skabe misforståelser, fordi vi kan fortolke dem forskelligt.

Nogle vil opfatte en mail fra en nær kollega uden emojis som værende sur, eller at et udråbstegn kan virke som en ordre. Andre vil på den anden side opfatte emojis som noget, der ikke hører sig til på et arbejde. Der er ofte stor forskel på bl.a. alder, kultur og arbejdsplads, som kan have betydning for, hvordan vi kommunikerer med hinanden skriftlig i en arbejdskontekst. Derfor er det også svært at komme med overordnede do’s and dont’s, da det altid afhænger af situation, personer og relationen. Blandt andet kan måden, vi starter og slutter vores skriftlige kommunikation i mails på, også opfattes på mange forskellige måder. Nogle vil opfatte et ‘kære’ som værende for privat i en arbejdssammenhæng, mens andre ikke mener, at et ‘hej’ passer ind i en professionel sammenhæng.

Litteratur

  • Hougaard, T.T, Balleby, L. og Durup, T. (2018) Sprog i sociale medier. Dansklærerforeningens Forlag.
  • Hougaard, T.T, Rathje, M. og Jensen, E.S. (2020) Hilsner i e-mails – starthilsner. Hilsner i e-mails – starthilsner