Trin 1A - Løsningstrappen

Lige meget om du befinder dig i starten af en konflikt, det vil sige på trin 1, eller du har været en del af en konflikt, hvor I har været højt oppe på konflikttrappen, men nu har bevæget jer ned i bunden igen, er det vigtigt at have nogle værktøjer til, hvad man kan gøre for at løse konflikten. Derfor er løsningstrappen blevet udviklet. Løsningstrappens trin består af: Enighed om uenigheden, Underliggende interesser, Gør kagen større, Forhandling, Kontrakt og Udførelse.

I videoen herunder kan du høre Eva Damsgaard fortælle mere om løsningstrappen.

Forhandling: Når parterne har brainstormet på en masse løsningsmuligheder, kan de nu sætte sig til forhandlingsbordet. Havde man hoppet trin 3 over, ville man have langt færre løsningsmuligheder og det modsatte af “en større kage”. Under forhandlingen af løsningsforslagene skal parternes interesser stadig være i centrum. Hvis bølgerne kommer til at gå højt, kan de her interesser og behov godt blive sat i baggrunden. En effektiv forhandling skal gerne ende ud med “den gode løsning” som resultat, der tilgodeser begge parters interesser.

Kontrakt: Efter forhandlingen er det vigtigt at resultatet bliver skrevet ned. En oplistning af hvad, hvem og hvornår kan være helt fint at tage afsæt i til sådan en kontrakt. Da det er en konflikt, der har været årsagen til denne forhandling, kan det være en god ide, at skrive forløbet ned – altså hvilke interesser og behov løsningen skal tilgodese og eventuelt, hvordan de involverede parter nåede frem til et resultat (fx skrive løsningstrappens elementer indtil nu og hvad I gjorde).

Udførelse: Nu skal handlingerne fra kontrakten udføres i praksis. Det er forskelligt, hvornår udførelsen sker, da det afhænger af emnet/temaet for konflikten.

Løsningstrappens trin er:

1. Enighed om uenigheden: På dette trin lister parterne alle de emner, de er uenige om, som de skal tale om efterfølgende. Man kan sige, at man skal være enige om, hvad man er uenige om. Ingen emner eller temaer kan være for små eller for store. Det kan være hjælpsomt for processen, hvis man også laver en liste om, hvad man er enige om, da der ligger god energi i at lave sådan en øvelse, og giver tiltro til at uenighederne kan løses.
2. Underliggende interesser: “Guldet” til gode løsninger kan allerede være placeret her i løsningstrappens trin 2. Her udfolder parterne nemlig, hvad der virkelig er på spil eller hvad der betyder noget for dem. Parterne kan gennem samtale blive klogere på egne motiver, interesser og behov. Det kan derudover bidrage med at give en større forståelse for, hvor den anden kommer fra og sætte sig i dens sted. Gør man dette, kan man lettere imødekomme den anden parts ønsker og behov. At dykke ned i de underliggende interesser danner derfor grundlag for at kunne nå frem til en fælles god løsning på konflikten. Det er ikke nok at parterne bare forhandler frem og tilbage, da det giver en tovtrækningseffekt om hvem, der er bedst til at argumentere frem for at prøve at opnå en fælles forståelse og empati for den anden.
3. Gør kagen større: At gøre kagen større henviser til, at parterne tager udgangspunkt i deres interesser fra trin 2 og tænker bredt. Her i trin 3 skal der brainstormes på løsninger, ikke forhandles. Begge/alle parter må komme med alle de løsningsforslag, de kan komme i tanke om. Løsningsforslagene kan både tage afsæt i egne interesser og behov, men man kan også foreslå nogle, der imødekommer den andens.
4. Forhandling: Når parterne har brainstormet på en masse løsningsmuligheder, kan de nu sætte sig til forhandlingsbordet. Havde man hoppet trin 3 over, ville man have langt færre løsningsmuligheder og det modsatte af “en større kage”. Under forhandlingen af løsningsforslagene skal parternes interesser stadig være i centrum. Hvis bølgerne kommer til at gå højt, kan de her interesser og behov godt blive sat i baggrunden. En effektiv forhandling skal gerne ende ud med “den gode løsning” som resultat, der tilgodeser begge parters interesser.
5. Kontrakt: Efter forhandlingen er det vigtigt at resultatet bliver skrevet ned. En oplistning af hvad, hvem og hvornår kan være helt fint at tage afsæt i til sådan en kontrakt. Da det er en konflikt, der har været årsagen til denne forhandling, kan det være en god ide, at skrive forløbet ned – altså hvilke interesser og behov løsningen skal tilgodese og eventuelt, hvordan de involverede parter nåede frem til et resultat (fx skrive løsningstrappens elementer indtil nu og hvad I gjorde).
6. Udførelse: Nu skal handlingerne fra kontrakten udføres i praksis. Det er forskelligt, hvornår udførelsen sker, da det afhænger af emnet/temaet for konflikten.