Ny bæredygtighedskonsulent i videncenteret - byd velkommen til Maria
Vi er rigtig glade for at kunne byde velkommen til en ny medarbejder i videncenteret, Maria Lynggaard Ehmsen! Maria kommer med stærke didaktiske og bæredygtighedsfaglige kompetencer og bliver ansat i en projektstilling i vores bæredygtighedsteam.
Velkommen til en ny bæredygtighedskonsulent – Maria Lynggaard Ehmsen
Vi er rigtig glade for officielt at kunne introducere vores nyeste kollega Maria Lynggaard Ehmsen. Maria har været tilknyttet videncenteret siden november 2023 og vi har nu fået mulighed for at tilbyde hende en projektansættelse til udgangen af 2024. Maria har en baggrund som Cand. Mag fra Aarhus Universitet og har omfattende erfaring med undervisning bl.a. som adjunkt på Erhvervsakademi Dania og som underviser på College360. Hun er desuden tilknyttet Systime som forfatter på innovationsfagligt materiale.
Maria skal være tilknyttet bæredygtighedsteamet med fokus på integration af bæredygtighed gennem udvikling af undervisningsmaterialer og specifikt et kommende projekt, der handler om at lave materialer som bygger bro fra AMU til AU.
Og selvom vi har nok opgaver hun kan tage fat på, så har Maria også selv et hav af ideer til, hvordan vi kan sikre endnu mere bæredygtighed i erhvervsuddannelserne: ”At være lærer er verdens bedste job. Jeg har et ønske om at ”gentænke” en række teoretiske modeller ind i en bæredygtighedskontekst og lade dem være et supplement til deres eksisterende form – jeg håber, det kan understøtte undervisernes handlemuligheder i undervisningen.”
Vi er rigtig glade for at byde velkommen til Maria, som med sine kreative, didaktiske og faglige kompetencer vil sikre, at vi får endnu mere bæredygtighed ind i erhvervsuddannelserne!