Målgruppe

EUD GF1

Fagområde

Teknologi, Byggeri og Transport

Varighed

3 timer

Uddannelse

Anlægsstruktør-, bygningsstruktør- og brolæggeruddannelsen

Elektrikeruddannelsen

VVS-energiuddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Vis mere
Bogmærke
Håndværk og Bæredygtighed

Fremtidens bolig forsøger via spilelementer at motivere eleverne at søge viden og opnå erfaring med klassiske håndværksfag kombineret med bæredygtige løsninger. Målet er at pirre elevernes nysgerrighed og rejse spørgsmål baseret på reel viden for derigennem at fordre fortsat refleksion.

Beskrivelse

De mest bæredygtige m2 er dem, vi ikke bygger og eleverne præsenteres derfor for tiny houses som boligform. Tiny houses er et radikalt alternativ til det traditionelle parcelhus, hvor klimaaftrykket kan reduceres væsentligt især ved anvendelse af genbrug og grønne løsninger, der bidrager til at reducere energi- og vandforbrug.

Eleverne gennemgår de samme opgaver, men med forskellige informationer de skal træffe deres valg ud fra. Det betyder, at forskellige valg vil være rigtige, hvilket understøtter den efterfølgende dialog i klassen om hvorfor en gruppe valgte en løsning og en anden gruppe en anden.

Fremtidens bolig afvikles med høj elevaktivitet og tilbyder variation til den klassiske undervisning. Målet er, at du som underviser før og efter kan perspektivere i forhold til fokus, fagretning og faglige baggrund.

Læs mere om Fremtidens bolig

Læringsmål

  • Du kender til arbejdsopgaver og materialer for en struktør, tømrer, vvs-energi og elektriker.
  • Du kender til den grundlæggende konstruktion af et tiny house og dets basale installationer.
  • Du kender konkrete løsninger, der kan gøre boliger mindre klimabelastende.