Nye didaktikere i erhvervsskolen
I denne forskningsrapport undersøges tidlig karrierestøtte gennem didaktisk onboarding-processer for nye undervisere på erhvervsskoler, som et led i et samarbejdsprojekt mellem Aarhus Tech, Mercantec i Viborg, Randers Social- og Sundhedsskole og Aalborg Universitets Institut for Kultur og Læring.
Læs forskningsrapporten og bliv klogere på, hvad der er på spil i onboarding-processen af nye didaktikere på erhvervsskolen, og hvilke læringspraksisser for didaktisk kompetenceudvikling, der muliggøres i skolernes forskellige onboarding-aktiviteter.
Studiet peger på en række dualiteter, der fremhæver de komplekse udfordringer, som nye didaktikere møder. I rapporten præsenteres og diskuteres tre dualiteter eller spændingsfelter, der særligt synes at være i spil i didaktisk onboarding: Nye undervisere er på samme tid erhvervsfaglige eksperter og didaktiske novicer. Nye undervisere forventes at (om)forme den eksisterende pædagogiske og didaktiske praksis og samtidig lade sig forme (tilpasse sig) samme. Ny undervisere oplever at for mange og for abstrakte begreber gør undervisningspraksis endnu sværere at begribe.
Der er i projektet, Nye didaktikere, også udviklet et omfattende forløbsmateriale til onboarding af nye undervisere. Du finder det via linket herunder.