Målgruppe

EUD GF1

EUD GF2

Hovedforløb

EUX

AMU

Fagområde

Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser

Teknologi, Byggeri og Transport

Varighed

60 timer 00 minutter

Uddannelse

Mejeristuddannelsen

Automatik- og procesuddannelsen

Procesoperatøruddannelsen

Industrioperatøruddannelsen

Vis mere
Bogmærke
Procesteknologi

Følere og aktuatorer i mejeribranchen – interaktivt billedhæfte med AI-assistent

Beskrivelse

Titel: Følere og aktuatorer i mejeribranchen – interaktivt billedhæfte med AI-assistent

Målgruppe: Elever på erhvervsuddannelser inden for mejeriteknik, procesoperatør, automatiktekniker, industrioperatør eller lignende.

Formål: At give eleven en grundlæggende og praktisk forståelse af de mest almindelige følere (sensorer) og aktuatorer, der anvendes i moderne mejerianlæg og procesanlæg i mejeribranchen – og at koble teorien direkte til virkelige komponenter og målinger, som man møder i dagligdagen på et mejeri.

Indhold og opbygning: Hæftet indeholder en sekvens af nummererede billeder (40 stk.), der viser:

  • Typiske følere: temperatur (Pt100, NTC, termoelement), reed, væske-niveau, flow og tryk
  • Typiske aktuatorer: pneumatiske ventiler, varmelegemer, reguleringsventiler, omrørere, frekvensomformere til pumper/motorer m.m.
  • Eksempler på grafer for index af modstand og temperatur
  • Billeder af monterede komponenter i rigtige mejerianlæg (tanke, rør og membranfiltrering)
  • Derudover har hæftet bagers vedhæftet selve den preprompt, som det kunstige intelligens system er instrueret med. Den preprompt resultere i den adfærd som eleverne oplever fra AI-assistenten

Læringsmetode – AI-assistenten (den interaktive del):

  1. Eleven scanner QR-koden på forsiden af hæftet → åbner en specialdesignet kunstig intelligens-assistent (web-baseret).
  2. Assistenten gennemgår billede for billede sammen med eleven i et roligt, dialogbaseret forløb.
  3. Eleven trykker ”ok”, når han/hun er klar til næste trin/forklaring.
  4. Assistenten er instrueret i at:
    • tale naturligt og menneskeligt (ingen robotsprog)
    • forklare én ting ad gangen
    • bruge eksempler fra mejeriproduktion (”Her bliver mælken påfyldt på anlægget”)
    • besvare elevens frie spørgsmål når som helst
    • vise det aktuelle billede fra hæftet i chatten, så eleven ikke nødvendigvis er afhængig af det fysiske hæfte

Praktisk anvendelse i undervisningen:

  • Individuel gennemgang – eleven arbejder selv i eget tempo
  • Par- eller gruppearbejde – flere elever har hvert sit hæfte, eller gennemgår det parvis
  • Lærerstyret gennemgang – læreren bruger hæftet som fælles tavleværktøj og supplerer med egne spørgsmål/eksempler
  • Hæftet fungerer som håndgribeligt referenceværktøj efter forløbet – eleven kan slå op i det senere

Varighed: Ca. 45–90 minutter afhængig af elevens forudsætninger og hvor meget eleven selv spørger ind til.

Teknisk krav: Smartphone/tablet med kamera og internet (QR-kode → web-link). Ingen installation nødvendig.

Nøgleord til søgning i læreplan/kompetencemål: Automation, processtyring, sensorer, aktuatorer, følere, mejeriteknologi, procesovervågning, reguleringsteknik.

Læringsmål

  • Eleven opnår viden om de mest almindelige følere i mejerianlæg
  • Eleven opnår forståelse for centrale aktuatorer i hygiejniske procesanlæg
  • Eleven opnår praktisk erfaring med at interagere med en kunstig intelligens-assistent som læringsværktøj og kan stille relevante spørgsmål for at uddybe faglig viden.
  • Eleven opnår kompetence til at koble teori om automation til praktiske delprocesser i mejeribranchen og forklare sammenhænge mellem følere, aktuatorer og produktionsforløb.
  • Eleven opnår sikkerhed i at bruge digitale værktøjer som QR-koder og AI-assistenter til selvstændig faglig læring i et teknisk fagområde.
Materialet er blevet downloadet af 6 brugere.

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.