Dato / Tid

22. november 2022

Kl. 9:00 - 10:30

Sted

Microsoft Teams

Afhængig af formålet, er det måske slet ikke muligt.

Men hvordan kan vi så bruge det forsvarligt, med omtanke og på den bedste måde samt reducere mængden, hvor det kan lade sig gøre?

Den letteste løsning ville være at fjerne det hele, men den er ikke brugbar.

At fjerne kemi, vil give uhensigtsmæssigt stort slid og hermed driftsstop og øget forbrug af reservedele, ligesom vi ikke kan undvære det til almindelige daglig drift og rengøring.

Vi har brug for det, så hvad gør vi så? – Vi må få styr på det!

Reducer/fjern unødige varianter, anvend noget, der giver bedre og/eller længere levetid.

Brug det rigtige, på de rigtige steder, på de rigtige tidspunkter, med fokus på reduktion af faremærker, men stadig med det for øje, at drift og virkning og levetid er vigtig. Levetid her er for gear, kæder, lejer mm.

Se på helheden. Det er der, du kan gøre en forskel.

Mette Nyhus, ITW Spraytec Nordic, vil på dette webinar fortælle om, hvilke overvejelser man skal gøre for at få de gode vaner ind i virksomheden, så det gavner både medarbejdere og miljø.
Der henvises i øvrigt til Arbejdstilsynets hjemmeside om kemisk risikovurdering https://at.dk/arbejdsmiljoeproblemer/kemi/vurder-risikoen/

Mødet foregår via Microsoft Teams meeting.
Selvom du ikke har det installeret, kan du stadig få adgang ved det link, vi udsender ca. 1-2 dage før mødet afholdes.