Digitaliseringen bygger oven på procesoperatørens faglighed
Produktionen bliver mere automatiseret, og procesoperatøren skal i stigende grad arbejde med digitale data. Uddannelsesleder på NEG Kalundborg, Processkolen, Betina Kaae Stobberup Rasmussen, herefter Betina Rasmussen, fortæller, hvordan procesoperatøruddannelsen ruster eleverne til fremtidens operatørjob, og hvorfor man ikke behøver at kunne det hele, når man begynder.
Hvad betyder digitaliseringen for de elever, der i dag vælger at uddanne sig til procesoperatør?
Dette vigtige spørgsmål stiller artiklen skarpt på gennem seks centrale temaer.
En ny rolle for procesoperatøren
Ifølge Betina Rasmussen har digitaliseringen ændret, hvad det vil sige at være procesoperatør, og forandringen slår direkte igennem i undervisningen.
“Undervisningen skal afspejle udviklingen i virksomhederne, hvor produktionen bliver mere automatiseret, og hvor operatøren i stigende grad skal kunne overvåge, optimere og sikre en stabil og effektiv produktion gennem digitale værktøjer og teknologier,” påpeger Betina Rasmussen.
Men det digitale står ikke alene.
“Digitaliseringen erstatter dog ikke den praktiske faglighed. Den bygger oven på den.
Procesforståelse, erfaring og teknisk indsigt er således stadig fundamentet,” fastslår Betina Rasmussen.
Data som en del af den praktiske undervisning
På uddannelsen møder eleverne de digitale værktøjer, mens de arbejder praktisk med et procesanlæg.
“De skal blandt andet kunne styre og overvåge et procesanlæg via digitale betjeningssystemer, aflæse målinger og reagere på ændringer i processen,” fortæller Betina Rasmussen.
Et eksempel er trendkurverne på anlæggets betjeningsskærm, HMI-panel. Her skal eleverne kunne opdage, hvis der opstår udsving i et flow eller en temperatur, og gribe korrigerende ind i processen, før der opstår alarmer.
“Eleverne skal derfor kunne bruge digitale data aktivt, opdage afvigelser og finde årsagen til en fejl frem for blot at reagere på en alarm. Det er kompetencer, de får brug for ude i virksomhederne.”
Tæt samarbejde med virksomhederne
For at uddannelsen kan følge med udviklingen, er dialogen med virksomhederne afgørende.
“Det er ude i virksomhederne, at vi kan se, hvordan operatørjobbet udvikler sig, og hvilke kompetencer der bliver efterspurgt,” understreger Betina Rasmussen.
Skolen har derfor et godt samarbejde med oplæringsansvarlige, teamledere og virksomhedsrepræsentanterne i Det Lokale Uddannelsesudvalg, LUU. Samarbejdet sikrer, at uddannelsen altid er fuldt ajourført med blandt andet digitale styresystemer, dataforståelse og automatisering.
Nysgerrighed er vigtigere end forkundskaber
Mange tror måske, at man skal være stærk i IT, teknik eller matematik for at begynde på uddannelsen. Det er ikke tilfældet.
“Vi møder elever med meget forskellige forudsætninger. Nogle er stærke praktisk til digitale redskaber, andre har lettere ved teori og matematiske beregninger. Vores opgave er at bygge videre på de kompetencer, eleverne allerede har, og hjælpe dem med at udvikle de øvrige,” siger Betina Rasmussen og fortsætter:
“Det vigtigste er, at man er nysgerrig, har lyst til at lære og interesserer sig for, hvordan ting fungerer.”
Undervisningen kobler teori og praksis, så eleverne kan se, hvorfor de skal lære det, og hvordan den faglige viden bruges i produktionen.
“Man skal altså ikke kunne det hele på forhånd; det er netop det, uddannelsen har til formål at lære én.”
Muligheder for voksne og erfarne medarbejdere
Digitaliseringen gælder også dem, der allerede arbejder i produktionen. Her peger Betina Rasmussen på to veje.
“Her er både EUV og AMU vigtige muligheder. For voksne giver EUV mulighed for at tage procesoperatøruddannelsen med udgangspunkt i den erfaring og de kompetencer, man allerede har.”
For medarbejdere i produktionen kan AMU-kurser være en god måde at bygge oven på erfaringen med nye kompetencer inden for digitalisering, automatisering og dataforståelse.
En uddannelse med mange jobmuligheder
For alle, der skal vælge uddannelse, er procesoperatøruddannelsen relevant, fordi den kombinerer teknik, teknologi, naturvidenskab og praktisk arbejde. Procesoperatører arbejder blandt andet i medicinal-, fødevare-, biotek- og kemiindustrien samt ved anden avanceret produktion.
“Man bliver uddannet til en branche, hvor der sker rigtig meget udvikling, og hvor der er brug for dygtige medarbejdere,” siger Betina Rasmussen.
Samtidig gør Betina Rasmussen op med et udbredt billede af faget.
“Det er en misforståelse, at procesoperatørarbejde primært handler om at stå ved et samlebånd eller trykke på nogle knapper. Virkeligheden er langt mere kompleks og arbejdsopgaverne er alsidige og kan variere meget mellem virksomhederne.”