Industriens Digitale Kørekort giver operatørerne et fælles digitalt grundniveau

Industriens Digitale Kørekort er en række AMU-kurser, der skal gøre produktionsmedarbejdere og operatører mere fortrolige med digitale teknologier. Vi har derfor sat os ned til en intern snak i videnscenteret og talt med vores egen udvikler og faglærer Jakob Dannesboe fra Videnscenter Procesteknologi om, hvad kørekortet er, hvorfor det findes, og hvem det er til.

Interviewet er første del af to samtaler, som Lennard Thomsen fra Videnscenter Procesteknologi har haft med Jakob Dannesboe under temaet Digitalisering: Menneske & Maskine. Her tegner vi det overordnede billede til undervisere, skoler, udvalg og virksomheder. I anden del går vi tættere på materialerne, undervisningen og udbyttet.

 

En serie af AMU-kurser

Jakob Dannesboe arbejder i Videnscenter Procesteknologi som udvikler og faglærer. Før han kom til videnscentret, underviste han elektrikere og automatikteknikere i forskellige fag.

Han forklarer, at de faglige udvalg formulerer AMU-kursusbeskrivelserne og dermed, hvad kursisterne skal lære. Derefter tager fagudviklere som ham målene og bygger det konkrete undervisningsmateriale.

“Så Industriens Digitale Kørekort, det er ligesom en serie af AMU-kurser, hvor den generelle produktionsmedarbejder og operatør kan blive opkvalificeret eller blive mere bekendt med digitale teknologier,” siger Jakob Dannesboe.

Kørekortet er altså ikke ét kursus, men en samling, som virksomhederne kan sammensætte efter behov. “(…) de individuelle virksomheder også kan vælge og vrage mellem: jamen vi vil gerne have mere af én type, og nogle andre vil gerne have noget af en anden type,” siger han.

Kørekortet er udviklet i et samarbejde mellem Videnscenter Procesteknologi og EUC Lillebælt.

 

En trappe fra Word til kunstig intelligens

Forløbet er bygget som en stige. De første kurser er simple, de mellemste ligger i midten, og de sidste er tekniske. Meget af det tekniske handler om kunstig intelligens.

“Men som udgangspunkt er de første kurser i kørekortet på operatørniveau og kræver ingen teknisk indsigt. Vi starter nærmest med at tænde for Word og sige: “Det her er Word, og her kan du skrive et dokument”, helt nede på basis,” siger Jakob Dannesboe.

Det giver fleksibilitet. Ifølge Jakob har nogle store virksomheder meldt ind til det faglige udvalg, at deres ansatte ikke skal på de første to dage, fordi de i forvejen har opkvalificeret deres medarbejdere i mange år. De kan i stedet vælge de mere tekniske dele. Kurserne findes som todages og tredages forløb, og Jakob tror, at nogle dele også udbydes som enkelte dage.

 

Hvorfor kørekortet findes

Baggrunden er ifølge Jakob, at vi i Danmark godt kan lide teknologi, at vi er gode til det, og at det er et konkurrenceparameter. Moderne produktion bygger på data: batchnumre, sporing gennem produktionen og sporing af defekter tilbage til batches.

“Den tankegang kræver en operatør, som er tro over for de procedurer og systemer, der er implementeret. Hvis operatøren ikke registrerer, ikke gør de rigtige ting og noterer på papir og smider det væk, så knækker produktionssystemet,” siger han.

Adspurgt om, hvilke kompetencer der mangler hos produktionsmedarbejderne, svarer Jakob: “”Mangler” er måske et hårdt ord. Det handler om, at produktionsteknologien skal gå hånd i hånd med det tekniske niveau, som operatørerne kan begå sig under.”

Det handler blandt andet om digital registrering frem for papir og om at følge procedurer, der kan have 25 trin, i store systemer med mange menuer og indstillinger. “At blive mere dus med IT-systemerne,” som han siger.

 

Til folkene på gulvet

Kørekortet er primært rettet mod virksomheder, der ikke selv har ressourcer til en uddannelsesafdeling. “Dette kursus er primært til dem, der ikke har råd til at have en hel uddannelsesafdeling eller køre deres egne interne kurser,” siger Jakob Dannesboe.

Der har været enkelte forløb med jobsøgende, men målgruppen er eksisterende virksomheder, der sender deres personale på opkvalificering. Kørekortet er ikke tænkt til programmører eller udviklingsafdelinger. “Det er folkene på gulvet, dem der producerer, samt drift- og vedligeholdspersonalet.”

Om forskellen på faglærte og ufaglærte peger Jakob på noget andet end uddannelse. “Den vigtige grænse er, om du er åben over for at vil og have mulighed for at prøve noget nyt.”

 

En opfrisker for industrioperatører

I forhold til industrioperatøruddannelsen vurderer Jakob, at udbyttet kan være begrænset for nyuddannede fra de seneste tre år, fordi de allerede arbejder digitalt på uddannelsen.

“Det er mere til dem, der er uddannet for 5 til 10 år siden, eller dem der har været ude i 10 til 30 år og har brug for en opfrisker på nye teknologier,” siger han. Overgangen fra papir til digital produktion fylder ifølge Jakob næsten 60 procent af kurserne.

 

Menneske og maskine i procedurerne

Temaet Digitalisering: Menneske & Maskine bliver konkret, når man ser på procedurerne. Mange virksomheder bruger stadig papirudgaver. Første skridt er at samle procedurerne på et fællesdrev, som kvalitetsafdelingen vedligeholder.

“Næste skridt er, at operatøren selv får adgang til at tilrette dokumenter med versionsstyring, så QA kan godkende eller drøfte ændringerne. Det handler om at involvere personalet mere i helheden og give større indsigt i de digitale systemer,” siger Jakob Dannesboe.

For procesindustrien, hvor produktionen foregår i rør og tanke og følges på skærme, handler det om et fælles udgangspunkt: “Det handler om at skabe et fælles teknologisk grundniveau og et fælles sprog, så der er ensartighed, og alle kan tilgå procedurer, registrere samt starte og stoppe produktionen via digitale systemer.”

 

Kunstig intelligens er kun lige begyndt

Kunstig intelligens er en del af kørekortet, men Jakob ser det som starten på mere. Virksomheder er forsigtige på grund af GDPR og risikovurderinger, samtidig med at det også kan være en risiko at lade være, fordi konkurrenterne bruger det. Han forventer, at der om 6 til 12 måneder kommer flere AMU-kurser med et højere teknisk niveau.

“Kunstig intelligens er en kæmpe bølge med mere på vej. Vi har kun kradset i overfladen,” siger han.

Vi ser kørekortet som et fælles AMU-pejlemærke for grundlæggende digitale kompetencer i produktions- og procesindustrien. Men et pejlemærke er kun noget værd, hvis undervisningen rammer hverdagen på gulvet.

Det er netop dét, anden del handler om. Her viser Jakob, hvordan kursisterne arbejder i et mini-ERP-system, der er bygget som en interaktiv hjemmeside. Her starter og stopper de selv maskiner og registrerer batches, præcis som de skal gøre det i produktionen. Vi ser også på, hvordan kunstig intelligens bruges til fejlfinding, både i en produktionshal og i et kemilaboratorium, og hvordan gamification er med til at holde gang i læringen.

Og så er der en pointe, som er værd at tage med allerede nu: Materialerne er frit tilgængelige på videnscenterportalen.dk.