Energiteknik: Specialet, der bygger procesanlæggene

Når elever på smedeuddannelsen skal vælge speciale, står de ofte mellem klejnsmed, rustfast og Energiteknik. Fagene overlapper lidt hinanden, men de peger i forskellige retninger, når man kommer ud i virksomhederne.

Poul Lysholdt Jørgensen, underviser i Energiteknik på EUC Lillebælt, møder eleverne, når specialet skal vælges, og når det skal læres i praksis. For ham handler Energiteknik om noget meget konkret: at forstå, hvordan et procesanlæg er bygget op, og at kunne bygge det.

Vi har talt med Poul om, hvad specialet giver, hvem det passer til, og hvad eleverne faktisk laver på skolen.

Fra konstruktionstegning til anlæg

Det, der adskiller Energiteknik fra de andre smedefag, er ifølge Poul først og fremmest måden, man læser og tænker anlægget på.

“Man får kendskab til, hvordan et procesanlæg er bygget op. De tegninger, der anvendes, er principdiagrammer og ISO-rørtegninger, som er noget forskellige fra konstruktionstegninger, der typisk anvendes i de andre smedefag,” siger Poul.

Eleverne træner altså ikke kun den enkelte del. De træner systemet: komponenter, rørføringer og sammenhængen mellem dem.

Ingen begynderopgaver ude i virksomhederne

Når en energitekniker er færdiguddannet, bliver der ifølge Poul ikke skånet særligt de første år.

“Der er ikke tradition for, at man i smedebranchen har begynderopgaver. Derfor vil en nyudlært energitekniker lave procesanlæg på lige fod med mere erfarne folk.”

Rollefordelingen er samtidig klar for ham: procesoperatøren drifter typisk anlæggene. Energiteknikeren opbygger dem.

Derfor vælger man specialet

Smedefagene overlapper, men Energiteknik har et fokus, der ifølge Poul bliver stadig mere efterspurgt.

“Smedefagene lapper over hinanden, men færdigheder, der især er fokus på i Energiteknik, vil efterspørges i forbindelse med grøn omstilling. Der er eksempler på, at der er projekter, der ikke kan føres ud i livet, fordi der ikke kan skaffes tilstrækkeligt med kvalificerede håndværkere.”

Han understreger samtidig, hvad artiklen ikke skal love: der er ingen jobgaranti inden for Power-to-X eller grøn omstilling. Til gengæld giver uddannelsens bredde også gode kvalifikationer inden for mere traditionelle klejnsmede- og rustfaste opgaver.

Mockup-anlæg, svejsning og CNC på EUC Lillebælt

I undervisningen kombinerer Poul og kollegerne rutineøvelser med konkrete montageopgaver.

“Ud over disciplinøvelser, der skal give rutiner i tegningslæsning, svejseteknikker og CNC-bearbejdning, vil der på mindre mockup-anlæg blive udført montageopgaver med komponenter og rørføringer.”

Det sværeste for mange lærlinge er ifølge Poul netop rørdiagrammer og ISO-rørtegninger, og at opnå svejsefærdigheder, der gør det muligt at aflægge prøve i certifikatsvejsning.

Hvem specialet passer til

Energiteknik er ikke det rigtige speciale for alle, og Poul siger det ligeud.

“Specialet passer til elever, der kan arbejde med de høje kvalitetskrav, der ofte stilles til procesanlæg. Hvis man er mere til konstruktionsopgaver, så er klejnsmeden nok mere rigtig. Hvis overfladefinish er noget, man kan lide at arbejde med, skal man nok vælge at blive rustfast klejnsmed.”

WPS, materialer og det, virksomhederne spørger efter

I specialet arbejdes der i sort stål, rustfast og aluminium. Dokumentation omkring svejsning, for eksempel WPS’er, er særligt vigtig.

Materialer og svejsemetoder afhænger af virksomheden. Ved tankbiler er TIG og MIG i aluminium ofte efterspurgt. Ved fødevare- eller medicinanlæg er fokus ofte på TIG, automatiseret svejsning og andre CNC-metoder. Ved trykbærende anlæg i sort stål er certifikatsvejsning med beklædt elektrode central.

Det, specialet ikke er

Poul møder jævnligt misforståelser om, hvad Energiteknik egentlig er.

Han har selv været udlånt til VVS-firmaer, når der skulle svejses på trykbærende anlæg med certifikatkrav og normkrav. Det betyder ikke, at Energiteknik er VVS. Det er heller ikke procesoperatøruddannelsen, og det er ikke det samme som en “grøn smed”, der primært producerer med fokus på at minimere ressourceforbruget.

Erfaringen med lærlinge ude i virksomhederne er stadig begrænset, fortæller han. Virksomhederne kan se, at uddannelsen dækker områder, hvor klejnsmedefaget tidligere har manglet. Mange vil gerne have, at lærlingen møder specialet så tidligt som muligt, ikke kun i trin 2.

Når anlægget skal kunne stå

For Poul er kernen i Energiteknik enkel: eleverne skal kunne læse anlægget, svejse efter kravene og dokumentere arbejdet, så det kan bruges ude i virksomhederne.

Når teori og mockup-montage hænger sammen, får eleverne et speciale, der matcher den type opgaver, procesanlæg kræver. Det er ikke et slogan. Det er et fag, der skal kunne holde.

Vil I høre mere?

Vil I vide mere om Energiteknik på EUC Lillebælt, eller kender I en elev, der overvejer specialet, er I velkomne til at følge med i vores arbejde eller kontakte os på procesteknologi@eucl.dk.