Plastmageruddannelsen: Når voksne finder deres plads i en teknologisk fremtid

Bogmærke

I en tid hvor mange søger mening, balance og konkrete resultater i arbejdslivet, vælger flere voksne at skifte spor og flere vælger erhvervsuddannelser.

Bitten Krolykke Christensen, 38 år, mor til tre og tidligere social- og sundhedsassistent, er et stærkt eksempel på, hvordan plastmageruddannelsen kan blive vejen til ny faglig stolthed og en hverdag, hvor man rent faktisk kan se frugten af sit arbejde.

Efter år i SOSU-faget og en periode med stress kom Bitten ind på en fabrik som pakker.

Hun tænkte hurtigt at hun ville have mere viden bag det, hun gik og lavede.
Da virksomheden, HN Group i Billund, selv spurgte, om hun var interesseret
i at komme i lære som plastmager, slog det klik.

“Det er min plads. Jeg er sindssygt glad for det.”

Fra granulat til færdigt emne: Vil se resultatet med egne øjne

Det, der fangede Bitten, var den direkte, håndgribelige proces. At starte med små plastgranulatkorn og ende med et færdigt emne, man selv har været med til at forme gennem de rigtige indstillinger, temperaturer og processer.

“Det giver mig sindssygt meget at gå hjem på, at man ender med selv at stå med det færdige produkt. Det sker ikke et eller andet andet tilfældigt sted.
Jeg ser, hvad jeg får ud af det, jeg laver.”

På skolen får hun de faglige redskaber til at forstå, hvorfor tingene sker, som de gør. Hun nævner et “klassisk” eksempel, nemlig de såkaldte “sølvfisk”.
Sølvfisk er små sølvfarvede striber i emnerne, der ofte skyldes fugtigt materiale. Men på skolen lærte hun, at det også kan opstå, hvis materialet er “stresset”.
For eksempel efter gentagen kværning. Den viden gør fejlfinding ude i produktionen langt mere præcis og meningsfuld.

“Det er virkelig aha-oplevelser, når teori og praksis mødes,” fortæller Bitten.
“Når man har stået ude på fabrikken og kæmpet med noget, og så får man på skolen at vide præcis, hvorfor det skete. Så giver det hele pludselig mening.”

Voksen på skolebænken: Det fungerer faktisk godt

At vende tilbage til skole som 38-årig med mand og tre børn kræver prioritering. Bitten bor på skolehjem i Hadsten flere uger ad gangen og har to timers kørsel hjemmefra.

Alligevel fungerer det.

I starten følte hun sig “gammel”, fordi hun pludselig var den ældste i klassen,
men hun oplever nu blandingen af unge og voksne som en klar styrke:
“De unge har nogle andre tilgange til tingene, og vi supplerer hinanden. Jeg kan godt lide det.”

Lærerne er gode til at rumme både unge og voksne, og virksomheden har vist stor fleksibilitet, både med løn og vagter, netop fordi de investerer i deres medarbejdere på lang sigt. Det giver plads til familieliv og læring på samme tid.

Teknologi som hjælper, ikke som trussel

Teknologi og automatisering er en integreret del af moderne plastproduktion.
Vi har talt med Bitten om hendes holdning til den teknologiske udvikling og Bitten ser det ikke som noget, der stjæler jobs, men som et værktøj, der frigør hænder til mere værdiskabende opgaver:
“Robotterne tager emnerne ud af maskinerne, så mine hænder kan bruges til noget andet imens. De hjælper os.”

Hun efterlyser dog mere fokus på robotbetjening i uddannelsen, fordi det er en stor del af at få en produktion til at fungere optimalt og effektivt.

Det stemmer med det bredere billede i branchen: Automatisering, data og kunstig intelligens ændrer rollerne, men øger samtidig behovet for faglærte, der forstår både proces, materialer og teknologi. Når vi taler med virksomhederne får vi ofte et billede af, at de faktisk ansætter flere, ikke færre, når produktionen bliver mere automatiseret, fordi outputtet og kvaliteten stiger.

En uddannelse med jobgaranti og reel fremtid

Plast er overalt. I medicinsk udstyr, vedvarende energi, fødevarer, transport og dagligdagen. Uden plast ingen grøn omstilling i den form, vi kender i dag.
Derfor er der brug for dygtige plastmagere både nu og i mange år fremover.

Bitten er ikke i tvivl:
“Man kommer ikke til at blive arbejdsløs, fordi vi kommer til at have plast i verden altid. Så arbejde kommer vi ikke til at mangle.”

Samtidig åbner uddannelsen døre til videreuddannelse, for eksempel automationsteknologi eller andre tekniske retninger, hvis man får blod på tanden senere.

Vil du vide mere, eller kender du nogen, der overvejer et karriereskifte?

Plastmageruddannelsen kombinerer praktisk arbejde med teori, giver løn under uddannelsen og masser af jobmuligheder i en branche i rivende udvikling.
Virksomhederne mangler lærlinge og er villige til at investere i dem, også når man kommer med livserfaring og familie.

Bittens råd til andre voksne, der overvejer det samme, er enkelt og direkte:
“Gør det. Og vær ikke nervøs for skole-delen. Lærerne er rigtig gode til at få det til at fungere for både unge og voksne.”
Det er hendes plads. Måske er det også din, eller en, du kender.

Læs mere om plastmageruddannelsen, igennem vores øvrige nyheder og materialer her på siden.
Kontakt din lokale erhvervsskole eller en plastvirksomhed i dit område for at høre om lærepladser og muligheder.