Fra brobygning til mælkeskum: Kristians vej som mejerielev

Fra brobygning til mælkeskum: Kristians vej som mejerielev

Når man som 19-årig fortæller sine kammerater, at man uddanner sig til mejerist, ved de færreste egentlig, hvad det går ud på. For mig startede det hele med en rundvisning og en nysgerrighed på, hvordan råvarer bliver til de fødevarer, vi rækker ud efter i køledisken hver dag. I dag er jeg på mit tredje hovedforløb, og jeg har ikke fortrudt mit valg et eneste sekund.

 

Historien om mit uddannelsesvalg starter faktisk hos min far. Han arbejder med fødevarer, og da jeg gik i 9. klasse, var jeg i brobygning og kom med ham på arbejde. Det var her, jeg for alvor fik øjnene op for faget, da jeg fik lov til at arbejde sammen med deres mejerister og hjælpe med at blande produkterne.

Da jeg senere i 10. klasse kom på besøg og fik en rundvisning på Kold College, hvor jeg så skolens eget mejeri, var jeg solgt. Vi skulle også lave en opgave og der lavede jeg faktisk min helt egen smør. Det synes jeg var mega spændende så det tænkte jeg at det skulle jeg lige prøve.

Teori der giver mening i praksis

Arbejdet på et mejeri handler om meget mere end bare at hælde mælk på kartoner. Det kræver en stor portion teknisk og biologisk viden. På skolen lærer vi en masse teori, som kan virke tung, når man sidder med det i bøgerne. Men alt ændrer sig, når man kommer ud i produktionen og ser processerne med sine egne øjne.

Jeg har været i en praktik i det, vi kalder mælkeskumssalen. Det er modtageafdelingen, hvor alt mælken kommer ind på mejeriet og bliver forberedt, før det sendes videre ud til de forskellige underafdelinger – for eksempel til osteriet. En af mine primære opgaver er at lave standardiseret mælk til konsum, hvilket betyder, at mælken justeres, så den har nøjagtig den rigtige fedtprocent og kvalitet, som forbrugerne forventer.

Det er i mælkeskumssalen, at teorien for alvor bliver levende. Når jeg står med forberedelserne af mælken, bruger jeg direkte den viden, lærerne har givet mig på skolen. Det giver en fed følelse at vide, at det arbejde, jeg udfører, er videnskabeligt og teknisk korrekt.

Kritisk tænkning redder produktionen

En af de vigtigste ting, jeg har lært på uddannelsen, er at tænke kritisk og selvstændigt. I en stor fødevareproduktion går tingene ikke altid efter bogen. Hvis der opstår en fejl i processen, kan man ikke bare række hænderne i vejret; man skal handle.

Når noget går galt i modtagelsen eller standardiseringen, bruger jeg den faglige ballast fra skolen til at analysere problemet. Hvorfor opførte mælken sig sådan? Hvad gik galt i temperaturstyringen eller flowet? Den kritiske tænkning hjælper mig med at finde fejlen, løse den her og nu, og vigtigst af alt: Den sikrer, at jeg lærer af situationen, så jeg ikke laver de samme fejl igen. Man bliver hele tiden dygtigere, fordi man kobler sine praktiske erfaringer med sin teoretiske viden.

Det stærke sammenhold og lærlingelønnen

Hvis jeg skal give et råd til andre, der overvejer at søge ind på mejeristuddannelsen, så er det kort og godt: Bare gør det! Man skal ikke lade sig skræmme af, at der er en del teori, som man skal igennem.

For det første er teorien spændende, fordi den kan bruges til noget konkret. For det andet står man aldrig alene med det. Sammenholdet på uddannelsen er helt unikt. Hvis der er noget, man synes er svært eller tungt at forstå, oplever jeg altid, at mine klassekammerater er klar til at hjælpe og forklare stoffet. Vi løfter i flok, og det gør studiemiljøet utrolig trygt og rart at være en del af.

Samtidig skal man ikke underkende, at det er et stort og fedt spring at komme ud og arbejde rigtigt på en læreplads. Det giver en stor modenhed, og så er det selvfølgelig en kæmpe fordel, at man tjener sine egne penge undervejs. Det giver en helt anden frihed i hverdagen og en lærlingeløn, der ligger i den pæne ende sammenlignet med, hvad mange af de gamle kammerater fra folkeskolen tjener på deres uddannelser. Det er en fed kombination af et stærkt socialt liv på skolen, solid faglig stolthed og en god start på arbejdslivet ude på mejeriet.