Fremtidens digitaliserede plastmager: fra olie på fingrene til strategisk processtyring

Fremtidens digitaliserede plastmager: fra olie på fingrene til strategisk processtyring

I den danske plastindustri er udviklingen i fuld gang. Automatisering, kunstig intelligens, data og nye bæredygtige materialer ændrer hverdagen for plastmageren. Det, der tidligere blev opfattet som et fag med tunge, manuelle opgaver, bliver i stigende grad et teknisk og kreativt felt, hvor man styrer processer, optimerer anlæg og bidrager direkte til både produktion og grøn omstilling.

I februar udgav vi to podcastafsnit, der sporer sig ind på præcist dette.
Det ene handler om fremtidens plast og de kompetencer, der følger med.
Det andet ser på strategi og uddannelsens fremtid. I denne artikel samler vi trådene og ser nærmere på, hvad udviklingen betyder i praksis for den faglærte plastmager.

Teknologien er den samme, men alt omkring den forandrer sig

Den grundlæggende proces i sprøjtestøbning, ekstrudering og termoformning har været kendt i årtier: plast smeltes, formes og afkøles. Det er stadig den samme kerne. Det, der ændrer sig markant, er alt det, der sker omkring processen.

I dag handler arbejdet i høj grad om at forstå og styre komplekse systemer. Dataopsamling, programmering og brug af kunstig intelligens bliver centrale redskaber. Hos SP Molding fortæller administrerende direktør Søren Ulstrup, at AI allerede bruges til at overvåge maskiner, samle data fra kvalitetsafdelinger og forudsige, hvornår service er nødvendig i stedet for faste intervaller. Det giver færre uventede stop og bedre udnyttelse af kapaciteten.

Samtidig vinder 3D-print større indpas, både som prototypeværktøj og til mindre serier. På Den Jyske Håndværkerskole er det blevet en fast del af undervisningen, hvor eleverne selv designer og printer emner. Det åbner også vejen for materialer uden tilknytning til fossil olie – en udvikling, der går hurtigt lige nu.

Nye kompetencer giver større ansvar og samfundsbetydning

Digitaliseringen fjerner ikke behovet for faglærte – den stiller bare andre krav. Plastmageren bliver en nøgleperson i virksomhedens arbejde med optimering, innovation og bæredygtighed. Det giver både mere ansvar og en tydeligere rolle i den grønne omstilling.

Uden plast ingen vindmøller, ingen solceller og ingen avanceret medicinsk udstyr i den form, vi kender det. Plastmageren producerer komponenter, der er afgørende for både samfund og miljø. Samtidig bliver genanvendelse og udvikling af bio-baserede materialer en stadig vigtigere del af hverdagen.

I praksis betyder det, at fremtidens plastmager blandt andet skal kunne:

• Overvåge og optimere produktionsanlæg ved hjælp af data og kunstig intelligens
• Fejlsøge og vedligeholde automatiserede systemer, herunder robotter og cobots
• Arbejde med 3D-print til både prototyper og seriefremstilling i nye materialer
• Samarbejde om procesforbedringer på tværs af fag, med værktøjsmagere, procesoperatører og andre
• Bidrage til materialevalg, genanvendelse og dokumentation af miljøpåvirkning

Uddannelse, fleksibilitet og attraktivitet i centrum

Uddannelsesleder Carsten Fisker fra Den Jyske Håndværkerskole understreger, at den brede uddannelse, med skiftevis teori og praksis, giver eleverne en stærk ballast. Han ser også stort potentiale i den nye toårige plastoperatøruddannelse som en mere overskuelig indgang og i større fleksibilitet i tilrettelæggelsen, så den passer bedre til den enkelte.

Lærling Melissa Kasmik, der er kommet til faget fra en sygeplejerskeuddannelse, fremhæver især kreativiteten og overblikket som vigtige styrker. Hun oplever, at plast er et langt mere spændende og meningsfuldt materiale, end mange forestiller sig, og at det er motiverende at få tingene i hænderne og se teorien blive til virkelighed.

Thomas fra Plastindustrien peger på, at branchen har brug for tæt dialog med skolerne om, hvilke kompetencer der bliver efterspurgt fremover. Han understreger også vigtigheden af at åbne dørene, både gennem besøg, praktikpladsgaranti og bedre synliggørelse af de mange muligheder i faget.

To podcastafsnit giver dybere indblik

I podcastafsnittet “Fremtid og kompetencer” taler vi med Søren Ulstrup, Carsten Fisker og Melissa Kasmik om de konkrete ændringer i hverdagen og de nye færdigheder, der bliver vigtige. I afsnittet “Strategi og fremtid” undersøger vi, sammen med Thomas, Carsten og Melissa, hvordan uddannelsen kan gøres mere fleksibel og attraktiv. Blandt andet gennem kortere forløb, mere individuel tilrettelæggelse og tættere samarbejde mellem skole og virksomhed.

Begge afsnit ligger på vores platform og kan give undervisere og andre interesserede et godt grundlag for at forstå retningen.
Du kan også finde begge afsnit i bunden af artiklen.

Vi fortsætter arbejdet med at gøre viden tilgængelig

Hos Videnscenter Procesteknologi samler vi løbende erfaringer og materialer om digitalisering, automatisering og bæredygtighed i plastfaget.
Har I lyst til at høre mere om, hvordan I kan arbejde med disse emner i undervisningen, eller har I ideer til nye materialer, så tag gerne kontakt.

Vi er altid åbne for dialog om, hvordan vi bedst kan støtte udviklingen af fremtidens faglærte.

Vil du også gerne lytte til vores podcasts?
Så finder du dem alle her:
https://videnscenterportalen.dk/pt/podcast/