Bogmærke

Fra ufaglært fabriksarbejder til mejerielev: Det er aldrig for sent at skifte spor

Da Steffen Shawn Christensen var 17 år, ville han bare være rockstjerne. Han kunne overhovedet ikke se formålet med at sidde og kigge på regnetabeller, formler og skolebøger – han skulle bare ud at spille musik og skabe glæde. Men i dag, hvor han nærmer sig de 45 år, ser virkeligheden anderledes ud. Den omskiftelige tilværelse som ufaglært er skiftet ud med erhvervsuddannelsen for voksne (EUV) som mejerist på Kold College. Det er en beslutning, Steffen ikke har fortrudt et eneste sekund – hverken personligt, fagligt eller økonomisk.

Steffen Shawn Christensen kom til Danmark i 2007, er halv amerikaner, halv dansker, og har gennem årene haft alverdens forskellige jobs som ufaglært. I 2009 mødte han sin kone, og sammen har de i dag to piger på 12 og 13 år. Idéen om mejeristfaget kom faktisk bag på ham og startede oprindeligt hos hans hustru. Hun arbejder i en emballagevirksomhed, og efter hun en dag havde haft besøg af en mejeriklasse på sit arbejde, kom hun hjem med et klart råd: ”Skat, du burde lige kigge på den her mejeristuddannelse.” På det tidspunkt gik Steffen faktisk og overvejede at læse til pædagog, fordi han godt kan lide mennesker og arbejdet med at skabe relationer. Men efter at have regnet på økonomien, stod det klart, at det ville kræve to år på HF og fire år på seminariet – seks år i alt på SU og med et potentielt tyngende SU-lån. Det var simpelthen umuligt at få til at hænge sammen med en familie og en levestandard, der skal opretholdes i hverdagen.

Mejeristuddannelsen bød på noget helt andet. Forløbet strækker sig over 3,5 år, hvoraf de to år foregår i erhvervspraktik ude i virkeligheden. Det helt afgørende for Steffen var dog den attraktive voksenlærlingeløn. Rent økonomisk har uddannelsen nemlig været et rent plus for familiens husholdning; Steffen oplevede konkret at stige med 12 kroner i timen ved at gå fra at være ufaglært fabriksarbejder til at blive skoleelev.

At tænde computeren blev den største barriere

Steffen betragter sig selv som værende af den gamle skole, og hans eget skoleforløb stoppede tilbage i 1997. Dengang man brugte 10-fingersystemet på mekaniske skrivemaskiner og lige akkurat havde taget hul på det, man kaldte “start-EDB”. Derfor lægger han heller ikke skjul på, at den største udfordring ved at vende tilbage til skolebænken har været it-verdenen. Apps, computerprogrammer og Excel-ark er bestemt ikke hans livret, og han pointerer med et smil, at han personligt synes, samfundet er blevet alt for afhængigt af skærme. For Steffen giver det langt mere mening at sidde med en fysisk bog i hænderne for at dykke dybt ned i stoffet.

Heldigvis har samtlige undervisere på Kold College været utroligt hjælpsomme med at lære ham at tænde computeren og få styr på systemerne undervejs. Til gengæld var Steffen overhovedet ikke bekymret for at skulle gå i klasse med unge mennesker, der er omkring 30 år yngre end ham selv. Når man har været på arbejdsmarkedet i så mange år, er man ret imprægneret som menneske. Om hans klassekammerater er 17 eller 57 år rører ham ikke – for Steffen handler det udelukkende om, hvad den enkelte bidrager med til fællesskabet. Som en voksen mand med stærke meninger og holdninger holder han sig sjældent tilbage med at byde ind, hvilket underviserne må tage som både et plus og et minus.

Håndværksoste, kemi og faglige parametre

Mejeristfaget har vist sig at være utroligt alsidigt, og uddannelsen kræver, at man får styr på en lang række vigtige parametre og videnskabelige processer. Steffen lærer, sammen med de øvrige mejerielever, alt om pH-målinger, tørstofindhold, vandprocenter og koagulering af osten. Det handler om at forstå de præcise faktorer, der gør, at mælken og osten smager nøjagtigt, som den skal, og holder den korrekte kvalitet hver gang.

Noget af det mest givende ved uddannelsen er ifølge Steffen, at eleverne på skolen får lov til at fremstille produkter, som man næsten ikke laver ude i den industrielle virkelighed længere, fordi det er for dyrt og giver for meget produktspild. De har for eksempel lavet gammeldags ymer og arbejdet med de traditionelle Maribo-oste, som er en ægte håndværksost. Den skal bearbejdes med hænderne, så der æltes ilt og salt ind i ostemassen. På det mejeri, hvor Steffen er i praktik nu, foregår arbejdet primært via højteknologisk overvågning, og derfor har det været utroligt sjovt for ham at kunne sige, at han har prøvet det gamle, gedigne håndværk af i praksis.

Fra teori til verbal problemløsning

Da Steffen foretrækker at have tingene mellem fingrene, fungerer uddannelsens struktur perfekt for ham. Forløbet er skåret skarpt op i blokke; man er afsted på skole i eksempelvis 12 uger, så er man ude på mejeriet i 16 uger, og derefter måske 10 uger på skolen igen. Man kommer rundt forskellige afdelinger på mejeriet undervejs, så hverdagen er aldrig ensformig. For Steffen har tiden fløjet afsted; han startede på sit grundforløb det år, at Danmark fik en ny konge, og nu har han under et år tilbage, før han står med svendebrevet i hånden.

Han er i øjeblikket på sit tredje hovedforløb, og han kan for alvor mærke, hvordan teorien fra skolen ruster ham til arbejdsdagen på mejeriet. På dette niveau fylder den faglige, verbale problemløsning utroligt meget. Hvis smørret på mejeriet en dag kun måler en fedtprocent på 76 i stedet for de krævede 82, eller hvis osten ikke holder den korrekte vandprocent, kan Steffen nu aktivt deltage i de faglige diskussioner med sine kolleger. De kan analysere sig frem til fejlen sammen: Har de skåret ostemassen med en forkert størrelse tråd, eller har osten haft en forlænget efterrøring? Den faglige ballast gør, at han føler sig ekstremt godt klædt på.

En verden af jobsikkerhed på et stabilt marked

At have et svendebrev er et privilegium, som Steffen mener, at mange danskere måske glemmer at værdsætte i hverdagen. I USA, hvor han har boet i mange år, skal man selv betale i dyre domme for sin uddannelse – et tilsvarende forløb derovre ville nemt have kostet ham mange tusinde dollars. I Danmark får man løn for at lære, hvilket han betegner som ren luksus.

Uddannelsen er Steffens absolutte jobsikkerhed. Man kan sagtens arbejde som ufaglært det samme sted i 20 år og have masser af praktisk erfaring, men hvis virksomheden pludselig rammes af nedskæringer og må fyre folk, ryger man som ufaglært sjældent øverst i ansøgningsbunken på et nyt sted. Svendebrevet fungerer derfor som en personlig livsforsikring på arbejdsmarkedet.

Steffen bor i det, han kalder Danmarks navle, midt mellem Silkeborg og Aarhus, og inden for en radius af en halv time har han tre store mejerier. Men hvis der ikke skulle være plads på mejerierne, åbner mejeristuddannelsen op for en enorm palette af andre brancher. Kompetencerne inden for proces, hygiejne og biologisk forståelse gør mejerister yderst attraktive i medicinalindustrien, i kaffe-, olie- og planteindustrien samt på rensningsanlæg. Uddannelsen kigger nemlig også ind i fremtiden og underviser i plantebaserede proteiner, og hvordan de nedbrydes anderledes end mælkeproteiner.

De danske mejerikompetencer er desuden en stor eksportvare. Hvis man har lyst til at rejse ud i verden som en fri fugl, står man med det danske svendebrev utroligt stærkt i lande som USA, England eller Australien, fordi vores mælkekvalitet og store engagement er anerkendt på verdensplan. Dertil kommer, at ledigheden i branchen på landsplan lige nu kun ligger på omkring 1,2 procent, hvilket reelt svarer til, at der overhovedet ingen arbejdsløshed er.

Find jeres fundament og kom afsted

Skulle Steffen give et råd til andre, der sidder fast i et ufaglært job og keder sig, så er det kort og godt: Søg ind! Han har allerede personligt overbevist to af sine kolleger på mejeriet om at starte på grundforløbet, fordi det er en fuldstændig unik mulighed for folk over 25 år. Hans datter på 13 år griner lidt af, at hendes far laver lektier, men Steffen prøver faktisk også at skubbe på for, at hun selv overvejer uddannelsen efter 10. klasse. Tænk at kunne stå som færdiguddannet 19-årig med en god lærlingeløn og helt uden et tyngende SU-lån.

Det eneste, det kræver, er, at man har afklaret sit fundament på hjemmefronten på forhånd. Det kan være hårdt at være væk i de uger, man er på skole, og der er meget læsning og opgaver, der skal løses om aftenen. Det kræver en stærk og stabil aftale med ens partner.

Til sidst vil Steffen gerne rette en kæmpe, personlig tak til det engagerede lærerteam og personalet på Kold College. Dygtige og passionerede undervisere gør efter hans mening en verden til forskel. Man kan mærke, at de elsker deres fag, og den gejst smitter af på eleverne i hverdagen og gør det til en fornøjelse at lære. Uddannelsen kan derfor varmt anbefales til alle, der vil videre i livet.