Fremtiden som industrioperatør

Rasmus Nagott Petersen er 22 år, bor i Sønderjylland og har altid været glad for at rode med mekanik sammen med sin far. For halvandet år siden var han pakkechauffør. I dag har han tegnet uddannelsesaftale med Abena, hvilket betyder at han arbejder han som operatør i produktionen, samtidig med at han er i gang med industrioperatøruddannelsen på EUC Lillebælt.

Det startede som et tilfælde, men blev hurtigt til det helt rigtige valg.

 

 

Fra chauffør til produktion et tilfældigt, men rigtigt skifte

Rasmus søgte oprindeligt en chaufførstilling hos Abena. I stedet fik han et opkald fra en produktionsleder, der inviterede ham til at se produktionen. Han vidste ikke rigtig, hvad han skulle forvente, for han havde aldrig arbejdet indenfor før. Alligevel sagde han ja.

”Jeg trængte til, at der skulle ske et eller andet nyt,” fortæller Rasmus.

Det viste sig at være det rigtige. Han blev ansat, fik tilbudt en uddannelse og oplevede hurtigt, at han kunne meget mere, end han troede. Programmering, opsætning af el-skabe, PLC-styringer, pneumatik. Det hele faldt på plads, da han tog det step for step.

”De første måneder var hårde, fordi der var så meget nyt. Men så begyndte jeg at tænke: Det her kan jeg sgu godt. Når man bare giver sig selv tid og tager det én dag ad gangen, så kommer man i mål.”

 

Plads til dem, der ikke er neurotypiske

Rasmus har fået diagnosen ADHD for nylig. Han mener, at det forklarer, hvorfor det tidligere har været svært for ham at sidde stille og fokusere i længere tid. Alligevel oplever han, at der er masser af plads til ham på uddannelsen.

”Der er plads til dem, der ikke er neurotypiske. Vi har både praktisk og teoretisk undervisning, og det er godt blandet, så man kan bruge hænderne samtidig med, man lærer. Det fangede mig på en måde, jeg ikke havde forventet.”

Han oplever også, at underviserne tager højde for den enkelte. Der er rum til at tale fagligt og menneskeligt, prøve alternative løsninger og blive vurderet ud fra eget udgangspunkt. Ejerskab har en betydning.

”Man kan have en snak med underviseren om, at vi godt kan gøre det på en anden måde, fordi jeg oplever det her resultat. Der er plads til det.”

 

Forskelligheder gør klassen stærk

Klassen er blandet, både i alder og baggrund. Nogle er kommet direkte fra folkeskolen, andre har erfaring fra tidligere arbejde. Rasmus oplever, at det er en styrke.

”Vi spiller hinanden gode. De ældre har livserfaring, som man kan spejle sig i. Man samler puslespillet sammen, som jeg kalder det. Forskelligheder er rigtig godt i sådan en klasse.”

 

Stærk opbakning fra familie og venner

Da Rasmus valgte at skifte fra pakkechauffør til industrioperatøruddannelsen, var reaktionen fra familie og venner gennemgående positiv.

”De var alle sammen positivt overraskede,” fortæller han. ”Der var ikke noget negativt. Det plejer der sjældent at være, når man tager en uddannelse. Men de var glade for, at jeg sagde ja tak, selvom chaufførjobbet også var et ganske udmærket arbejde.”

Rasmus oplever sine nærmeste som et solidt støttesystem.

”De støtter mig 100 procent. Det betyder rigtig meget og giver en ro til at fokusere på uddannelsen og den fremtid, jeg nu ser for mig.”

Særligt hans storebror, som selv er produktionsteknolog, var begejstret og har hjulpet med at åbne Rasmus’ øjne for de mange muligheder, der ligger inden for den industrielle verden.

 

Fremtiden: Ansvar, ejerskab og linjeansvar

Om fem-seks år ser sig selv som tovholder på en bleproduktionslinje hos Abena. Ikke bare som operatør, men med ansvar for maskinen, forbedringsforslag og helheden.

”Jeg vil gerne have det ansvar på skuldrene. Det er også med til, at man føler sig værdsat.”

Han peger på, at automatiserede anlæg stadig kræver mennesker, der tager ansvar for, at produktionen kører stabilt og leverer den kvalitet, der forventes.

”Der skal stadigvæk være én, der har ejerskab. Det er dér, jeg ser mig selv.”