Bogmærke

Kold College og Videncenteret styrker samarbejdet

I sidste uge besøgte Videncenteret Kold College og afholdt en workshop for fem af skolens undervisere på mejeristuddannelsen. Dagens program fokuserede på at præsentere Videncenterets muligheder og indsamle konkrete forslag til udvikling af nyt undervisningsmateriale til mejeristuddannelsen. Fra Videncenterets side blev der informeret om mulighederne ved brug af kunstig intelligens (AI), mens underviserne bidrog med konkrete problemstillinger relateret til moderne teknologi i mejeristuddannelsen. Der var særligt fokus på at forbedre og raffinere eksisterende materiale til en kvalitet, der kan styrke undervisningen og aflaste underviserne. Uddannelsesleder Christina Munk var god til at spotte muligheder og frigøre underviserne til udviklingsarbejdet.

Mejerist i en moderne verden

Som mejerist kræves der stor faglighed inden for de produkter, faget producerer, men mejeristuddannelsen berører også mange teknologiske discipliner som robotteknologi, programmering og betjening af højteknologiske produktionsmaskiner. Dagens primære fokus var at kombinere mejeristernes faglighed med Videncenterets ekspertise inden for teknologien bag produktionsmaskinerne. Der er nu udarbejdet en roadmap for, hvilket materiale der skal udvikles i den kommende tid. Alt materialet vil blive offentliggjort på Videncenterets portal:

https://videnscenterportalen.dk/pt/forloeb/

For spørgsmål om undervisningsmaterialet eller ideer til Videncenteret kan Jakob kontaktes på jdn@eucl.dk