Energi og produktion, CO2 Neutral
Bliv klædt på til grøn omstilling med dette nye undervisningsmateriale!
Vores kursus tilbyder en grundig introduktion til at navigere i klima- og energilovgivningen på både nationalt og internationalt plan – og det hele er bygget op omkring cases fra industrien. Du lærer om Klimaloven, EU’s klimareguleringer og FN’s klimaaftaler, og hvordan disse love og regler kan omsættes til konkrete initiativer for at reducere CO2-udledning i produktionsvirksomheder.
Du får derudover indsigt i den danske energiinfrastruktur, energiudveksling med udlandet og betydningen af grøn omstilling i en forretningsmæssig kontekst. Kurset vil give dig de praktiske værktøjer til at beregne CO2-udledning i Scope 1, 2 og 3 – fra direkte emissioner til miljøpåvirkningen i leverandørkæden.

Undervisningen berører også CO2-fangst og håndtering samt implementering af cirkulære løsninger som energi- og ressourcesymbioser. Ved hjælp af konkrete cases bliver det tydeligt, hvordan virksomheder kan øge sin grønne profil, søge tilskud til grønne energiprojekter og blive opmærksom på den “grønne” del af værdikæden.

Kurset dækker samtidig emner som livscyklusanalyser og de etiske aspekter af bæredygtighedskommunikation, herunder risikoen for Green Washing. Ved at arbejde med virkelige eksempler fra industrien får du praktisk erfaring med, hvordan gennemsigtighed og ansvarlighed kan indarbejdes i virksomhedens grønne tiltag.

Vores kursusmateriale er designet til at give dig kompetencerne til at vurdere og realisere energiforhold med udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, virksomheder faktisk møder i dag. Find materialet HER.