Del din oplevelse af portalen og få en gave med hjem

Hos Videnscenterportalen vil vi gerne have et større indblik i, hvordan portalen bruges af undervisere – og derfor har vi brug for din hjælp og deltagelse i vores fokusgruppe.

Den 5. marts afholder Videnscenterportalen fokusgruppeinterview med undervisere, som foretages af TipTorn – Analyse & Medierådgivning. Interviewet tager ca. to timer, hvor du i selskab med andre undervisere interviewes om, hvordan I bruger og hvordan I vurderer Videnscenterportalen. Gennem jeres input hjælper I holdet bag Videnscenterportalen med at gøre portalen endnu mere relevant og værdifuld for netop jer.

 

Gruppeinterviewet foregår på TietgenSkolen Kurser den 5. marts 2024 på adressen Rugårdsvej 286, Odense NV, hvor der vil være to muligheder for at deltage:

Gruppe 1: kl. 10:00-12:00

Gruppe 2: kl. 12:30-14:30

Under interviewet vil du blive sørget godt for med sandwich, sodavand/vand og kaffe/te. Derudover vi vil gerne takke dig for din tid med en gave i form af et lækkert krus til den tiltrængte morgenkaffe og en Videnscenterportalen-coaster.

Under interviewet vil du sammen med underviserkollegaer diskutere holdninger til Videnscenterportalen og give os et indblik i, hvordan du konkret bruger portalen. Kun andre undervisere og TipTorn – Analyse og Medierådgivning vil være tilstede til interviewet og dine svar bliver selvfølgelig anonymiseret, og bruges som en del af en overordnet vurdering af Videnscenterportalen. På den måde kan vi fremover sikre den bedst mulige brugervenlige portal, hvor I kan finde brugbare og spændende undervisningsmaterialer, aktiviteter og nyheder.

Dit navn og din mailadresse bruges kun i forbindelse med registrering til gruppeinterviewet, og vil herefter slettes.

 

Du kan også deltage i årets spørgeskema her: https://www.tiptorn.dk/viden