I en spændende og lærerig begivenhed den 15. januar 2024 blev Videnscenter for Procesteknologi inviteret til Aarhus Tech for at præsentere et dybdegående oplæg om de banebrydende emner inden for Internet of Things (IoT), Digital Tvilling og Augmented Reality (AR).

Besøget kommer som følge af den store efterspørgsel på oplægget om emnerne Internet of Things, Digital Tvilling og Augmented Reality. Projektudvikler og underviser Lennard Thomsen stod i spidsen for oplægget, som oprindeligt blev skabt i forbindelse med elektrikeruddannelsens modul 1.2. Interessen for emnet strakte sig dog ud over denne uddannelse og fangede også opmærksomheden fra Teknisk Designer uddannelsen på Aarhus Tech, hvor syv elever og en underviser deltog aktivt.

Se med på billedet nedenfor, hvor elevernes aktivitet tydeligt kan bemærkes.

null

Oplægget, der er tale om, kan bookes HER og selve undervisningsmaterialet og tilhørende beskrivelse findes HER. Oplægget er gratis at booke!

Oplægget gav ikke kun en teoretisk forståelse af emnerne, men det tillod også eleverne at udforske dem praktisk ved hjælp af avanceret udstyr, opgaver og eksempler. Eleverne blev opfordret til at dykke ned i spørgsmål som “Hvad er det?”, “Hvordan virker det?” og “Hvad kan det bruges til?”. De deltog også i en fælles samtale om emnet cybersikkerhed i forhold til Internet of Things.

En bemærkelsesværdig del af dagen inkluderede praktisk erfaring med udstyr som RFID- og NFC-læsere, AR-briller, digitale tvillinger og en avanceret 3D-scanner. Udover afprøvning af selve udstyret fik eleverne mulighed for at anvende nogle af teknologierne via deres egne smartphones og computere, hvilket tilsammen udgjorde den praktiske dimension af deres forståelse af dagens emner.

Dagens undervisning blev afviklet med væsentligt fokus på at forklare, hvordan de tre tidligere nævnte emner er indbyrdes forbundne og afhængige af hinanden. Eleverne blev opfordret til at forstå, hvordan Internet of Things, Digital Tvilling og Augmented Reality spiller sammen for at forme fremtiden inden for den teknologiske udvikling.
Eleverne arbejdede koncentreret og nysgerrigt, og både elever og underviser udtrykte glæde ved at afprøve noget udstyr, som var udover det, de sædvanligvis kunne få adgang til.

Se med på billedet nedenfor, hvor oplægsholderen, Lennard Thomsen, forklarer sammenhængen mellem oplæggets emner.

Lennard beskriver sammenhængen mellem emnerne

Både eleverne og underviseren gav udtryk for deres begejstring og tilfredshed ved at få adgang til og afprøve udstyr, der ligger ud over det, de sædvanligvis kunne få adgang til. Dette kunne mærkes på elevernes nysgerrighed og koncentration.

Som afslutning følger, hvad både underviseren og nogle af eleverne havde at sige, efter oplægget blev afsluttet. Ikke alle elever valgte at kommentere på oplægget.

Underviseren Karsten Lindberg havde følgende fem kommentarer at fortælle omkring oplægget.

“TAK for et flot, udstyrsfunklende og dedikeret oplæg om Digitale Tvillinger, 3D scanning, AR og IoT på AARHUS TECH mandag den 15. januar 2024.”

“Virkelig bemærkelsesværdigt, at møde en så dedikeret og forberedt oplægsholder, som også  har tilpasset sit oplæg efter målgruppen med tilpas nørdethed ”

“Indholdet på oplægget svarede perfekt til det nye fag ”Digitale Tvillinger i Produktionsindustrien”, hvor de fleste målepinde i uddannelsesordningen blev berørt.”

“Også de nørdede studerende fik tilgodeset deres gadget-iver og specielt 3D Rumscanning og AR-briller faldt lige i hak med de flestes ønsker.”

“Super oplæg. Vi vil helt sikkert benytte os af muligheden for flere oplæg fremover.”

Eleverne kommenterede følgende om oplægget.

Andrea 

“I dag handlede klassen om digital tvilling.”

“Vi havde en demonstration af, hvordan man bruger en romscanner og AR-briller.”

“Det var en ny oplevelse for mig, og jeg fandt det meget interessant at lære mere om denne teknologi.”

“Det var ubehageligt at bruge AR-briller i starten, men Tips hjælp med at forstå kommandoerne.”

“Jeg ville ønske, jeg havde brugt rumscanner mere.”

Anders 

“om oplægget dejligt vi prøver tingene i praksis”

Nadja 

“jeg synes oplægget i dag har være en meget lærerigt, jeg fik en større viden om hvordan det hele hænger sammen. dog det jeg synes var mest interessant det var at man kunne scanne en “hel” bygning med et simple tryk.”

Max 

“Det var en god præsentation og en fed oplevelse at få afprøvet nogle af de ting vi kan forvente at se ude i industrien. Personligt syntes jeg at det var fedest at vi fik lidt hands on eksperience, ved at se hvordan scanneren virket og ved at få lov til at bruge AR-headsetsne.”

Kontakt os her:
Videnscenter Procesteknologi er altid klar til en personlig samtale om vores mange teknologier, og vi giver gerne en uddybende forklaring, visning og afprøvning af vores teknologier efter aftale.

Videnscenter for Procesteknologi

Teknikervej 2, 7000, Fredericia

Henning Aaberg – Uddannelses- & VidensCenterchef – haa@eucl.dk
Tobias Olsen – ViceVidensCenterchef – toe@eucl.dk
Lennard M. Thomsen – Projektudvikler og Underviser – lth@eucl.dk
[Videncentrets hjemmeside]
[Videnscentrets LinkedIn-side]