Onsdag d. 15/11 var vi her i Videnscentret for Procesteknologi værter på for et event sammen med Odense Robotics og Videnscentret for automation og robotteknologi syd. Eventet var designet til dem i metalindustrien, der overvejer at få en samarbejdende svejserobotløsning til deres firma eller skole. Eventet inkludererede præsentationer, der guider dig fra idé til implementering, efterfulgt af praktiske demonstrationer i værkstedet, ligesom hvordan man starter med samarbejdende svejserobotløsninger, og undgår faldgruber.

Der var demoer og præsentationer fra flere nøgleaktører i robotindustrien. Herunder Smooth Robotics fra Odense, der fremviste sin Smooth Tool software der skal gøre det så nemt så muligt for operatører at bruge cobots til svejsning.

Kemppi Denmark fremlagde bl.a. om hvilke relevante svejsningsprocesser cobots kan bruges til.

 

InCite Robotics fra Odense demonstrerede deres kompakte og unikke WDMone robot, og fortalte om deres erfaring med at samarbejde med erhvervsskoler.

Nordjyske Migatronic fremviste en af deres CoWelder modeller og fortalte om optimering af svejseprocesserne for at effektivisere kunders svejseproduktion.

Københavnske Flex Hex Robotics fremviste en af deres Hexapod opsætninger. Hexapod-systemet er fuldt integrer bart med robotaktiviteter i produktionslinjer, og sammenfletningen af de to teknologier muliggør hurtig og omkostningseffektiv omstilling i en produktion.

 

Nordisk Svejse Kontrol kom og fortalte om certificeringskrav i forbindelse med robot svejsning.

Vores egen chef for Videnscentret for Procesteknologi, Henning Aaberg, fortalte om bl.a. om hvilke robotter skolen har og dets erfaring med brugen af disse i undervisningen.

 

Videnscenter for Automation og Robotteknologi, der har faciliteter i både Odense, Herning og Sønderborg, fortalte ligeledes om dets inventar af robotter og erfaringer hermed, og de tilbud de har for at udlåne flere af disse til andre skoler og virksomheder.

Tak til alle dem der showcasede deres produkter og robotter, og ligeledes til de deltagere der kom for at lytte med.