Lageroperatøruddannelsen på EUC Lillebælt er blevet gjort mere digital i form af en Lastbilsimulator i 3D. Eleverne kan nu køre i en virtuel verden, som afspejler hele Europa med alt fra broer, veje og færger. Lastbilsimulatoren er meget virkelighedstro. Når eleven eksempelvis drejer hovedet, sørger en eye-tracker for at eleven ser det, der er til venstre og højre – herunder også spejle og instrumenter.

Lastbilsimulatoren er blot ét ud af flere digitaliseringsprojekter. I støbeskeen er der blandt andet RFID og robotter. Alle projekter er med støtte fra FDE Fonden, og målet er at lære eleverne de nyeste teknologier at kende, så de er forberedte på bedst mulige måde, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.

Transport og Lageruddannelsen på EUC Lillebælt har netop indviet deres nye lastbilsimulator, hvor elever, undervisere og andre medarbejdere fik lov til at prøvekøre en lastbil i en sikker og virtuel verden.

Elever og medarbejdere afprøver den nye lastbilsimulator
Lastbilsimulator
Indvielse med pølser, brød og sodavand