DM i Skills 2023 kommer i til at foregå i Fredericia fra den 2. – 4. februar.
I den forbindelse har TV SYD besøgt et Arla mejeri i Taulov, der har haft en 7. klasse på besøg.
I indslaget er der fokus på de unges valg af uddannelse, når de er færdige med folkeskolen. Klaus Jeppesen, der er mejeridirektør i Taulov fortæller, at han også oplever, at det er svært at få fat i de unge mennesker, og få dem til at vælge en erhvervsuddannelse. Han mangler arbejdskraft og kæmper for at tiltrække flere unge medarbejdere. De unge kan nemlig bidrage med nye kompetencer inden for digitalisering og grøn omstilling.

3 af de unge fra 7. klasse regner alle med at tage en studentereksamen og ikke en erhvervsuddannelse. Men som Steen Wrist, der er borgmester i Fredericia kommune fortæller, så håber han, at et arrangement som DM i Skills kan få de unge til at få øjnene op for de forskellige erhvervsuddannelser der findes. Derfor sender Fredericia kommune hvert år alle deres 8. klasser af sted til DM i Skills uanset hvor i landet det bliver afholdt.

Se indslaget fra TV SYD 9,19 minutter inde i udsendelsen via linket.