Den 5. januar var en stor dag for Procesoperatør Henrik T. Poulsen, der kunne fejre 25 års jubilæum som procesoperatør hos IFF – International Flavors and Fragrances i Grindsted.
Han gik i gang med sin uddannelse som procesoperatør på EUC Lillebælt i 1998 – samme år, hvor han startede hos IFF.

Da han startede sin uddannelse, startede Keld Frederiksen også som faglærer hos EUC Lillebælt.
”Dengang var han en altid glad og frisk fyr, der altid havde en frisk kommentar, og det er han også den dag i dag.”, fortæller Keld Frederiksen.

Henrik bruger sin faglighed til at drifte produktionen og har bidraget til at sætte et sundt og sikkert arbejdsmiljø på dagsordenen gennem sit arbejde i arbejdsmiljøorganisationen. Og så kan han godt lide når teknikken faktisk driller lidt, for han er lidt af en tekniknørd.
Efter 25 år er han stadig nysgerrig inden for sit fagområde og ved en masse om de arbejdsopgaver han møder til daglig.

Henrik T. Poulsen i midten
Henrik T. Poulsen til venstre og Keld Frederiksen til højre