Endnu et godt fagseminar er afholdt i samarbejde med Industriens Uddannelser.

Deltagere fra blandt andre AMU Fyn, AMU Syd, Syddansk Erhvervsskole, Aarhus Tech og EUC Syd var med.
Dagens tema var Power-to-X, som i disse dage er et vigtigt emne, da det har stor betydning for fremtiden.

Derfor er det også vigtigt, at fremtidens faglærte medarbejdere ved noget om grøn omstilling og bæredygtighed, og dermed besidder de rette kompetencer i den grønne fremtid, der allerede er i gang med at udvikle sig med hastige skridt.

Der var oplæg fra Karen Juul Thomsen, der fortalte om seneste nyt fra Industriens Uddannelser og Søren Schmidt Thomsen, der er direktør i Triangle Energy Alliance.
Søren fortalte og uddybede emnet Power-to-X og fortalte, hvordan de i TEA (Triangle Energy Alliance) arbejder med netop dette i praksis.
Han afsluttede sit oplæg med, at det er vigtigt med faglært arbejdskraft i fremtiden, for det er dem der skal hjælpe med at opbygge elementer, der skal bruges i den grønne omstilling.

Deltagerne fik også diskuteret affaldssortering og delt erfaringer fra deres skoler. For hvordan kan man som skole være med til at gøre en forskel i den grønne omstilling?

 

Oplæg fra Karen Juul Thomsen
Oplæg fra Søren Schmidt Thomsen
Oplæg fra Tobias Olsen - Bæredygtighedsekspert i Videnscenter Procesteknologi