Seminar med Alfa Laval, Au2mate og Kold College
Stærkt samarbejde mellem Alfa Laval, Au2mate og Kold College.
VidensCenter for Procesteknologi gennemførte d. 05.04 et spændende og meget lærerigt seminar omkring bæredygtige komponent løsninger. Dette blev udført i et stærkt samarbejde mellem Alfa Laval i Kolding, Au2mate og Kold College, se programmet for dagen her.
Der var tæt ved 50 deltagere med baggrunde som undervisere på uddannelserne: Mejerist, procesoperatør og procesteknolog og endvidere deltagelse fra ansvarlige for virksomhedsoplæring af lærlinge, som samlet gav gode muligheder for netværk og vidensdeling. Dagen gav deltagerne et kompetenceløft til bedre, at kunne klæde elever på til, at kunne løse fremtidens problematikker på arbejdspladsen.
På Seminariet var der planlagt 4 mindre workshops med forskelligt fokus, hvor deltagerne roterede rundt i løbet af dagen. De forskellige workshops omhandlede bl.a. Heat recovering, vand- og energioptimering, digitalisering (industri 4.0) og en tour på deres innovationscenter, hvilket gav en mulighed for at se, røre og høre de forskellige komponenter i brug. Der blev endvidere kigget på teknikerens og operatørens roller i en travl hverdag, hvor der var eksempler på forskellige cases.
Alt dette gav samlet et indtryk af, at der bliver udviklet en masse nye innovative løsninger til, at komme i mål med den grønne omstilling.
“Det var en stor øjenåbner for mig, hvor meget energi og vand, som kan spares ved brug af nye og optimerede løsninger i industrien” – Tobias Olsen, faglærer i grøn omstilling.

Alle deltagerne ved seminariet foran Alfa Laval