I 2022 vil EUC Lillebælt vil digitalisere uddannelsen som lager- og logistikoperatør, som testes med et pilotprojekt med Arla som det første hold på uddannelsen

En mere digitaliseret lageruddannelse
EUC Lillebælt vil digitalisere uddannelsen som lager- og logistikoperatør ved at inkorporere de automatiserede og digitaliserede redskaber, der anvendes i de forskellige moderne lagervirksomheder.

Uddannelsen som lager- og logistikoperatør med et større fokus på digitalisering vil udbydes fra 2022. Den nye digitale lageruddannelsen vil i den forbindelse startes med et pilotprojekt i februar 2022.

Et projekt med merituddannelse
I 2022-2023 får et antal medarbejdere i den danske mejeriindustri mulighed for at uddanne sig til lager- og logistikoperatør i et forløb på 1,5 år. Det første hold, der vil blive uddannet, består af 21 medarbejdere hos Arla, som har takket ja til at deltage i pilotprojektet. Uddannelsesprojektet er et samarbejde mellem Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, 3F og NNF, som vil imødekomme de behov og den udvikling, vi ser i stigende grad i industrien.

Imellem skoleforløbene er eleverne på lager- og logistikoperatøruddannelsen på mejeriet, hvor de skal anvende den nye viden og de opbyggede kompetencer i arbejdet med de sædvanlige opgaver samt praktik- og projektopgaver, hvor de desuden bliver tilknyttet en mentor fra mejeriet.

Opbygningen af den digitale lageruddannelse

For at komme i betragtning til optagelse på uddannelsen skal man have 2 års erhvervserfaring inden for lager, besidde kørekort B og gaffeltruck B, have haft fagene informationsteknologi niveau F (GF2-fag), dansk niveau F (GF2-fag) og naturfag niveau F (GF2-fag).

Modul 1 – 5,0 uger

  • Førstehjælp og brand 0,5
  • Lastsikring og stuvning af gods 0,6
  • Engelsk jobrelateret 1,9
  • Anvendelse af regneark mm.
    Indskrivning og formatering af mindre tekster 0,9
  • VUB varebil 0,6
  • Kvalitet og miljø i logistikkæden 0,5

Modul 2 – 4,0 uger

  • ADR grund- og specialiseringskursus – tank + kl. 1 1,0
  • IT-lagerstyring – NAV 2 1,0
  • Praktisk lager (digitale løsninger, Autostore + Kardex mm. og diverse problemløsninger 1,4
  • Sundhed – arbejdsmiljø 0,6

Modul 3 – 5,0 uger

  • Lagerøkonomi (Excel efter første opgave) 1,0
  • Logistik og samarbejde + konflikthåndtering 1,6
    Anvendelse af 5S-modellen
  • Lean-kortlægning af værdistrøm for operatører 1,0
  • Innovation og forandringsprocesser inkl. kundebetjening 1,0
  • Ergonomi 0,4

Modul 4 – 5,0 uger

  • Logistikspeciale 4,6
    Organisation, indkøb, økonomi, avanceret lagerstyring
  • Logistikplanlægning 0,4

Svendeprøvemodul 4,6 uger

  • IT-lagerstyring – udvidede funktion – NAV 3 1,0
  • Internationale forhold og studietur med samfundsfag 1,9
  • Brancherettet informationsteknologi 1,0
  • Svendeprøve 0,7

Hos EUC Lillebælt og VidensCenter Procesteknologi glæder vi os til at byde velkommen til Arla som det første hold på den nye lageruddannelse.

 

Hvis du vil høre mere om den digitale lageruddannelse på EUC Lillebælt, så kontakt vores uddannelsesleder Frank Algren Eriksen på fae@eucl.dk.