Vi takker for et godt webinar

Først på ugen afholdte vi webinaret "Droner på EUC Lillebælts uddannelser", og vi takker nu alle deltagere for et godt webinar. De deltagende, der repræsenterede et bredt udvalg af uddannelser og virksomheder, bidrog med gode refleksioner i forlængelse af webinarets oplæg og cases. Webinaret fungerede dermed som en god platform til at debattere anvendelsen af droner i både virksomheder og på uddannelser

I webinaret deltog bl.a. repræsentanter fra Arla, Transporterhvervets uddannelser, Bygma, Blue Water Shipping, Hansenberg, DTL, Learnmark, BAS Kraner, Danske Fragtmænd, KranDok, Tech College, BMS og Mercantec. Webinarets omdrejningspunkt var potentialet i anvendelsen af droner på et bredt udvalg af uddannelser og fagområder. EUC Lillebælts lærerteam på Lager og terminaluddannelsen indledte webinaret ved dele deres overvejelser og erfaringer ift. implementeringen af droner på skolen, hvortil deltagerne havde mulighed for at stille spørgsmål. Herefter var der mulighed for at videns- og erfaringsdele tværfagligt og til gensidig inspiration. Det blev til en rigtig god debat med en masse gode indlæg fra vores deltagere.

Eftersom webinaret forløb godt og interessen for arrangementet var stor, planlægges der et nyt med afholdelse i efteråret. Hvis du vil vide mere om dette kommende arrangement, så er du velkommen til at kontakte os på  procesteknologi@eucl.dk, eller holde øje med opdateringer om vores kommende arrangementer på https://videnscenterportalen.dk/pt/aktiviteter/.

Jan Bårris, lærer ved EUC Lillebælt, fortæller hvorfor det giver mening at benytte droner på skolen

Du kan se video-introduktioner til de cases som blev berørt på webinaret, herunder:

1: Video fra DSV varehus om deres brug af droner

https://youtu.be/5N87L_nO2ms

2: Video om brugen af droner inden for lager- og facilitetsinspektion

https://youtu.be/YXW4azCU_OY

3: Video fra IAG Cargo i Madrid og deres brug af droner til bl.a. scanning af inventar

https://youtu.be/PETeQDif2OU

4: Video om reducering af arbejdskrævende processer ved hjælp af droner

https://youtu.be/FY5U7eySew4