11. marts 2020 ændrede COVID-19 hverdagen for mange danskere. På EUC Lillebælt oplevede industrioperatørelever at blive sendt hjem den 12. marts for at forblive der, indtil det igen er sikkert at komme tilbage på skolen. Underviserne skulle på kun 2 dage forvandle deres almindelige klasseundervisning til fjernundervisning.

Industrioperatøreleverne har taget den pludselige omstilling fra almindelig undervisning til fjernundervisning med stor accept, forståelse og gå-på-mod. Blandt eleverne er Anette Aaskov, Maina Jensen og Lisbeth Lago Graversen, der alle er en del af et større projekt på EUC Lillebælt, hvor 100 industrioperatører skal uddannes til mejeribranchen i en periode på 3 år. Projektet sker med støtte fra Mejeribrugets Uddannelsesfond.

”For mig har det været en hård omgang, fordi jeg har været udfordret i forhold til det at arbejde med en computer. Når vi har arbejdet med Word, Excel eller PowerPoint har det været svært, fordi jeg ikke er vant til arbejde med det. Men jeg gør mit bedste og vil helt klart sige, at jeg er blevet meget klogere på IT. Vi har heldigvis nogle grupper på Messenger, hvor vi hjælper hinanden.”, fortæller Anette Aaskov fra Høgelund Mejeri.

Den nye hverdag har betydet nye rutiner og strukturer med hjemmet som arbejdsplads.  ”Jeg arbejder bedst inden for nogle rammer, og strukturerer derfor min hverdag, så den nu kører på rutinen. Jeg har ikke noget imod at arbejde alene, og nyder roen. Selvfølgelig savner jeg den ping pong der normalt er med de andre, men jeg har accepteret, at tingene er sådan her lige nu. Man kan mærke, at underviserne har gjort, hvad de kunne, så jeg er slet ikke panikken over det. Jeg har aldrig siddet så meget ved en computer, som jeg gør nu, og det har krævet noget tilvænning. Jeg oplever, at jeg har nemmere ved at arbejde i de programmer, som vi får opgaver i.”, fortæller Maina Jensen begejstret.

Elevernes ihærdige arbejdsmoral er vokset under nedlukningen. ”Jeg vil ikke komme bagefter, så derfor er jeg meget pligtopfyldende. Jeg holder faktisk flere pauser, når jeg er på skolen i forhold til herhjemme. I weekenden sad jeg også og arbejdede med Word, fordi jeg ikke er så skrap til det. Og det var til stor hjælp, da vi fik en opgave, der skulle laves i Word. Det er blevet lidt svære at finde ud af, hvordan man klare sig i fagene, fordi læreren ikke er fysisk til stede.”, fortæller Lisbeth Lago Graversen fra Holstebro smørmejeri.

 

Underviserne har skabt en struktur for fjernundervisningen

Underviserne på industrioperatøruddannelsen har på kort tid skulle finde en helt ny strategi for, hvordan fjernundervisningen skulle strikkes sammen. ”Vi har vendt modulerne lidt rundt, så teorien kommer nu, og det praktiske kommer, når vi er tilbage til skolen.”, fortæller underviser Gitte Smed.

”Den didaktiske måde at undervise på er blevet taget fra os. Lige nu består 80 % af undervisningen af teori, mens 20 % består af videoundervisning, hvor jeg viser, hvordan opgaver udføres i praksis. Vi har alle skulle vænne os til, at undervisningen ikke længere er synkron, men asynkron, hvilket betyder, at responstiden også er blevet længere.”, uddyber Torsten Proske, underviser på EUC Lillebælt.

Struktur og feedback er blevet vigtige faktorer under fjernundervisningen. ”Vi har bedt eleverne om, at anvende et medie, hvor de kan mødes. Det er forskelligt, hvad de bruger. Nogle bruger Facebook, Messenger eller Uddata. De får løbende nogle opgaver, som de skal lave i grupperne. Det er derfor utrolig vigtigt, at strukturen og medierne er på plads, ellers fungerer det ikke.

”For os undervisere er det feedback til eleverne, der kræver mest tid. I et klasseværelse tager det ingen tid, men det gør det nu. Eleverne kan hurtigt komme til at læse enten for meget eller for lidt. Som en del af fjernundervisningen sender eleverne deres svar til praktiske opgaver, som jeg så prøver af. Resultaterne af deres svar sender jeg tilbage til dem, og det har en beroligende effekt. Derfor er feedback så vigtig.”, forklarer Torsten.

Selvom Corona-krisen er en svær tid for mange, så har den i et undervisningsregi også ført noget godt med sig. ”Vi har fundet ud af, at vi godt kan lave fjernundervisning. Eleverne er blevet meget bedre til IT. Selvfølgelig er nogle stadig udfordret, men for mange gælder det om at blive kastet ud i det, så kommer det hen ad vejen. Til sidst har vi fundet ud af, at vi skal lave nogle flere videoer. Eleverne elsker videoerne, fordi de kan spole tilbage og opleve undervisningen igen og igen. Og ved gentagelser hænger tingene bedre fast.”, afslutter Torsten Proske.

Maina Jensens nye arbejdsplads med udsigt til egen have
Lisbeth Lago Graversen har forvandlet spisebordet til sin nye arbejdsplads
Torsten Proske har lavet et klasselokale om til midlertidig arbejdsrum. Ingen af skærmene kan undværes i fjernundervisningen.