Lige inden juleferien ventede der Beata Anna Kurczera Petersen noget af en overraskelse.

Sammen med et lokale fyldt med andre AMU-kursister på EUC Lillebælt, blev hun overrasket med kage, fotografering og besøg af seniorkonsulent Maria-Christina Sørensen fra Arla Foods, EUC Lillebælts direktør Lars Middelboe og uddannelseschef Henning Aaberg.

Beata fra Kruså Mejeri var blevet kursist nummer 2000. Hun var på kursus på EUC Lillebælt, som hun også havde været før, afholdt af MUF (Mejeribrugets Uddannelsesfond).

I sin tale til de overraskede kursister, fortalte Maria- Christina Sørensen, at MUF’s antal af kursister i 2019 har været stødt stigende, hvilket de selvfølgelig er meget stolte af. For at fejre det høje antal af kursister, har MUF derfor siden 2016 lavet det her sjove og opmuntrende arrangement, hvor kursist nummer 2000 markeres.  MUF er en god samarbejdspartner til EUC Lillebælt, og fylder ca. 20 % af skolens AMU-aktiviteter.

Beata, der fik overrakt en flot buket blomster, var helt overvældet af den pludselige opmærksomhed. I denne omgang havde hun været på kursus i tre dage, og havde lært noget om Excel og statistik. At det netop var hende, der var kursist nummer 2000, vidste hun ikke – men det var en sjov oplevelse, fortalte hun.

Deltagerne på MUF-kurserne kommer fra Arla Foods, Asta Andelsmejeri, Bjerre Herreds Mejeriselskab, Bornholms Andelsmejeri, Cocio Chokolademælk, Cremo Ingredients, Döhler Denmark, Hansen Flødeis, Mammen Mejerierne, Mille Food, Naturmælk A.M.B.A., Nørager Mejeri, Nørup Mejeri, Them Mejeri, Thiese Mejeri, Uhrenholt Grøndal Mejeri og Uhrendal Skodborg Mejeri.

Beata står med en overrakt buket blomster