GF1 smedene har haft besøg fra Haarslev Industries, der har en smedelærling ansat fra EUC Lillebælt. Kurt fra Haarslev Industries smedeafdeling fortalte om virksomheden og, hvilke muligheder de giver deres smedelærlinge under deres 4 års læretid.

Han kunne bl.a. fortælle om deres færdiguddannede smedelæring, Morten, der efter uddannelsen fik tilbudt et job som Sales Engineer.

Kurts vigtige budskaber til GF1 eleverne var, at de skal følge deres mavefornemmelse. De skal ikke gøre ligesom deres kammerater, bare for at følge strømmen. De skal huske, at uanset hvad, så er de ikke tvunget til at være smed resten af deres liv – de skal se uddannelsen som et springbræt til andre muligheder, hvis det er det de vil.

GF1 elever hører indslag fra Haarslev Industries