Procesoperatørelever til Aftenbryg

Procesoperatørelever til Aftenbryg

Henrik og Anders har lige skudt deres procesoperatøruddannelse i gang. Allerede få uger inde i uddannelsen blev de tilbudt at komme til Aftenbryg i Videnscenterets nye bryggeri.

Aftenbryg var et arrangement for de elever, der var interesserede i at lære om hele øl-brygningsprocessen. Som en del af øl-brygningen lærte eleverne den vigtige og nødvendige teori, der er fundamentet for en god øl-brygning. ”Vi skulle også selv lave beregninger i forhold til mængder af ingredienser osv. og det ville vi aldrig have kunnet, hvis vi ikke havde lært det i uddannelsens undervisning.”, forklarer Henrik.

Eleverne bryggede en øl, der tog udgangspunkt i Ale no. 16, som de krydrede med karamel og en bestemt humletype, som Anders og Henrik ikke kunne huske navnet på, da der findes rigtig mange.

En øl-brygningsproces indebærer en del ventetid, hvor ventetiden blev brugt på at høre underviserens vise ord og historier omkring øllet.  ”Han vidste rigtig meget, som bare gjorde interessen endnu større. Måske vil vi selv gå i gang med at starte et lille mikrobryggeri derhjemme, hvor vi kan nørde og eksperimentere med øl.”, fortæller de begge begejstret.

”Hvis vi får mulighed for at brygge øl en anden gang, kunne vi godt tænke os at brygge på de store automatiserede anlæg. Denne gang brugte vi de små manuelle. De store anlæg ser interessante ud.”, fortæller både Anders og Henrik.

Arrangementet foregik den 23. og 24. oktober, og den 7. november kan de endelig tage deres færdiggærede øl med hjem, hvor de smage og nyde det færdige produkt sammen med familie og venner.

Henrik og Anders yderst til venstre. FOTO: Niels P. Nielsen

Underviseren Henrik fortæller om øl-brygningen. FOTO: Niels P. Nielsen

Anders er igang med sin egen øl. FOTO: Niels P. Nielsen

FOTO: Niels P. Nielsen

Øl-tapning. FOTO: Niels P: Nielsen