Undervisere fra EUC Nordsjælland har været på kursus i Dobot robotterne på EUC Lillebælt.

Kjeld Melchior underviser i procesteknologi på procesoperatøruddannelsen på EUC Nordsjælland. ”Vi har meldt os til kurset, fordi vi samarbejder med EUC Lillebælt – og så er vi meget interesseret i robotterne. Det er jo vigtigt at følge med den teknologiske udvikling.”
Kjeld fortæller desuden, at eleverne er meget interesserede i robotter og programmering. Kurset skal derfor også gøre uddannelsen til procesoperatør spændende og tiltrække nye unge elever.

Underviserne er alle enige i, at Dobot robotten er let at anvende. Carsten og John fortæller, at robotten ikke kun er super nem at bruge ”Materialet er også godt lavet, og kan bruges som pædagogisk inspiration i måden det er sat op på.” Carsten, der underviser på GF1 fortæller, at robotterne vil være gode at bruge som appetitvækkere på GF1 – især de unge mennesker vil kunne præges til at vælge uddannelse på baggrund af robotterne.

Carsten og John
Undervisere fra EUC Nordsjælland