I forbindelse med Videnscenter Procesteknologi har Kold College fået installeret et nyt membranfiltreringsanlæg. Det nye membranfiltreringsanlæg er en del af mejeristuddannelsen.
I forhold til det gamle anlæg, der ”kun” var et UF-anlæg, kan det nye anlæg kobles sammen, så det både kan køre MF, NF, RO og UF. Det betyder at mejerieleverne har fået flere produktionsmuligheder.

Med membranfiltreringsanlægget kan eleverne lave ymer (UF), skyr (UF), Proteinstandardisering af ostemælk (UF/RO), fjerne salte/mineraler (NF/RO) og meget mere.

Anlægget er leveret af virksomheden GEA, der også vil hjælpe med at undervise i anlægget og testkøre det – dette skaber synergi mellem elever, undervisere og GEA.

Klik på linket og se en lille video om membranfiltreringsanlægget.