Mærkninger og deres betydning og ændring i sortimentet
Målgruppe
Hovedforløb
Fagområde
Kontor, Handel og Forretningsservice
Varighed
2 timer 30 minutter
Uddannelse
Handelsuddannelse med specialer
Ø-mærket, Fairtrade, Svanemærket eller den lille grønne frø. Hvad betyder mærkerne egentlig for butikkens sortiment? Her arbejder eleverne først med at knække mærkekoderne og bruger derefter deres viden til at vælge et nyt produkt til egen butik. Et praksisnært forløb, der kobler mærkningsordninger og bæredygtighed direkte til butikkens koncept, profil og sortiment.
Beskrivelse
Forløbet sætter mærkningsordninger ind i en detailfaglig sammenhæng.
Eleverne starter med en øvelse, hvor de skal genkende og kategorisere forskellige mærkningsordninger. Herefter omsætter de deres viden i en større opgave: De skal udvælge et nyt produkt til sortimentet i deres egen butik og argumentere for valget med afsæt i blandt andet mærkninger, bæredygtighed, koncept og butiksprofil.
Forløbet lægger op til dialog, gruppearbejde, fremlæggelse og feedback og giver eleverne mulighed for at koble teori til deres egen praksis. Det kan blandt andet bruges i arbejdet med varedeklarationer og mærkningsordninger, bæredygtighed samt sammensætning og udvikling af sortiment.
Materialet indeholder opgaver, oversigt over mærkningsordninger og PowerPoint til gennemgang og opgavebeskrivelse. Selve de to opgaver er planlagt til ca. 90 minutter, hvortil kommer fremlæggelse og feedback.
Læringsmål
- Eleven behersker varedeklarationer, mærkningsordninger og tilhørende lovgivning inden for udvalgte vareområder
- Eleven har kendskab til sammenhængen mellem bæredygtighed, butikkens koncept og profil Eleven kan sammensætte varesortiment i forhold til branche, butikstype og butiksprofil