Målgruppe

Hovedforløb

Fagområde

Kontor, Handel og Forretningsservice

Varighed

1 timer 15 minutter

Uddannelse

Kontor med specialer

Bogmærke
Merkura

Forvaltningsmetroen lader eleverne opleve og forstå det administrative og politiske krydspres i den offentlige sektor gennem et scenariebaseret online spil. Eleverne skal træne evnen til at balancere systemets krav (Velfærdspoint) over for borgernes behov (Borgertillid).

Beskrivelse

Forvaltningsmetroen er et supplement til Kapitel 6 “Forvaltningens opbygning og opgavevaretagelse”

Eleverne spiller i grupper af 2 til 4 “fuldmægtige”, som rejser fra Kommune, til Region, til Stat. Undervejs møder de spørgsmål, dilemmaer og jokere.

Igennem spillet får elever en introduktion til eller mulighed for at repetere:

  • viden om forvaltningens opbygning og opgavevaretagelse på tværs af stat, region og kommune
  • kendskab til styringslogikker, det administrative hierarki og arbejdsfordelingen i den offentlige sektor

Spillet kan justeres i omfang alt efter om du har 45 minutter eller 90 minutter til rådighed.

Status 17.9. Link til spillet og forløbsplanen tilføjes lige straks herunder. 

Læringsmål

  • Eleven kan redegøre for fordelingen af velfærdsopgaver og skatteudskrivning mellem kommune, region og stat.
  • Eleven kan analysere praksisnære dilemmaer og argumentere for de økonomiske, juridiske og mediemæssige konsekvenser af forvaltningsmæssige valg.
  • Eleven forstår sin fremtidige rolle i spændingsfeltet mellem hverdagsdomænet (borgeren) og fagdomænet (systemet).