Målgruppe

Hovedforløb

Fagområde

Kontor, Handel og Forretningsservice

Varighed

2 timer 30 minutter

Uddannelse

Handelsuddannelse med specialer

Bogmærke
Merkura

Et digitalt produktpas er mere end data om materialer, produktion og levetid. I dette forløb skal eleverne omsætte data til gode salgsargumenter, rådgivning og værdi for både B2B-kunden og forbrugeren. Eleverne udvikler deres eget digitale produktpas, arbejder med ESG og transparens – og pitcher til sidst deres løsning. Så bliver produktdata pludselig en del af salget.

Beskrivelse

Hvordan kan oplysninger om materialer, produktionsland, levetid og genanvendelse bruges aktivt i en salgsproces?

I forløbet arbejder eleverne med Digitalt Produktpas (DPP) med afsæt i modebranchen. De udvikler et visuelt produktpas og undersøger, hvordan data kan skabe værdi, tillid og bedre rådgivning over for både B2B-kunder og forbrugere.

Undervejs arbejder eleverne med målgrupper, købsadfærd, ESG, transparens og risikoen for greenwashing. De skal træffe bevidste valg om, hvilke informationer der er relevante for kunden – og kunne argumentere for både det, de tager med, og det, de vælger fra.

Forløbet afsluttes med et pitch a la Løvens Hule og faglig peer feedback.

Forløbet er udviklet med fokus på Salg og salgsanalyse og kan desuden anvendes eller perspektiveres i fx logistik, kommunikation via elektroniske medier og international handel. Det kan skaleres fra et par lektioner til et længere forløb på 10-15 lektioner.

Materialet indeholder indflyvning, elevopgave, underviservejledning og peer review.

Læringsmål

  • Eleven har kendskab til grundlæggende salgsværktøjer til personligt salg på henholdsvis B2B- og B2C-markedet
  • Eleven kan udvikle og fastholde kunderelationer
  • Eleven kan anvende teknikker til præsentation af løsninger på kundebehov
  • Eleven kan vurdere CSRs betydning på udvalgte områder
  • Eleven behersker præsentation af et salgs- eller markedsføringsprojekt
  • Eleven kan ud fra forretningsforståelse medvirke til værdiforøgelse i virksomheden
  • Eleven behersker præsentation af et salgs- eller markedsføringsprojekt

Download materialer

Du skal være logget ind for at kunne downloade forløb.