Lynkursus til elever: Bæredygtighed i praksis - når alle tre bundlinjer tæller
Dato / Tid
1. december 2026
Kl. 9:00 - 9:30
Sted
ONLINE
Når virksomheder træffer beslutninger, tæller mere end overskuddet. Få indblik i de tre bundlinjer – og dilemmaerne mellem dem – på 30 minutter.
Bæredygtighed handler om mere end økonomisk overskud
En sund økonomi er afgørende for en virksomhed. Men økonomiske resultater fortæller ikke hele historien. Virksomhedens beslutninger har også betydning for mennesker og miljø.
På dette 30-minutters lynkursus får du en introduktion til de tre bundlinjer – mennesker, miljø og økonomi – og hvordan de hænger sammen. Vi ser på, hvorfor virksomheder skal tænke alle tre ind, når de træffer beslutninger.
Når én beslutning påvirker tre bundlinjer
En billigere vare kan forbedre den økonomiske bundlinje. Men hvad hvis produktionen samtidig belaster miljøet mere eller indebærer dårligere arbejdsforhold? Og hvordan vurderer en virksomhed en investering, der gavner miljøet, men først betaler sig økonomisk efter flere år?
Arbejdet med de tre bundlinjer rummer dilemmaer, hvor forskellige hensyn skal balanceres. Med konkrete eksempler undersøger vi, hvordan en beslutning kan gavne én bundlinje og udfordre en anden – og hvordan de tre også kan understøtte hinanden.
Det giver dig som underviser et afsæt for at arbejde med bæredygtighed som en del af virksomheders hverdag og beslutninger.
Vær med og bliv klogere på de tre bundlinjer på 30 minutter
- Få en introduktion til mennesker, miljø og økonomi som virksomhedens tre bundlinjer.
- Se konkrete eksempler på, hvordan de tre bundlinjer hænger sammen.
- Bliv klogere på de dilemmaer, der opstår, når virksomheder skal balancere forskellige hensyn.
Hvad er et lynkursus og hvem er det for?
Lynkurserne målretter sig elever på tværs af grundforløb og hovedforløb på det merkantile område. På 30 minutter giver vi en introduktion til et område inden for bæredygtighed, som lægger op til øvelser og diskussion, som I kan have på klassen.
Formål med kurset
Kursets formål er at give eleverne et praksisnært indblik i, hvordan bæredygtighed påvirker det merkantile område. Undervejs præsenterer vi konkrete eksempler fra virksomheder.
Tilmelding
Vi anbefaler, at du som underviser tilmelder dig med din klasse og viser oplægget på “storskærm”. Hvis eleverne sidder hjemmefra, kan de også tilmelde sig individuelt. Kurset foregår online via Zoom.