Kultur, reparation og faste priser kan være alternativer til Black Fridays rabatkapløb. Fire virksomheders kampagner viser, hvordan et opgør med tilbudsjagten også kan styrke forretningen, og hvorfor balancen mellem de tre bundlinjer stadig er svær.
Kalenderen siger snart d. 27. november, hvilket betyder, at Black Friday nærmer sig. Med denne dag følger forventningen om store rabatter, tidsbegrænsede tilbud og ekstraordinært lave priser. Men tidligere års Black Friday-kampagner viser, at ikke alle virksomheder har valgt at konkurrere om at sælge mest muligt til den laveste pris. Nogle har brugt dagen til at fremhæve kulturoplevelser eller reparation frem for nye produkter. Andre har markeret afstand til tilbudsjagten og det høje tempo, der ofte præger dagen.
Der findes mange virksomheder, som udfordrer den “traditionelle” Black Friday, men vi har fundet et udpluk med fire eksempler her: ELSK, Mads Nørgaard, IKEA og SOFACOMPANY har på hver deres måde udfordret Black Friday. Deres initiativer viser, hvordan virksomheder kan bruge en stor handelsbegivenhed til at fortælle om andre værdier end rabatter samtidig med, at de fortsat skal forholde sig til kunder, konkurrence og indtjening. Det skaber et dilemma mellem de tre bundlinjer, hvor hensynet til økonomi, miljø og mennesker ikke altid trækker i samme retning.
ELSK: Et mangeårigt opgør med Black Friday
Det danske tøjmærke ELSK har gennem flere år markeret afstand til Black Fridays rabatkapløb. Virksomheden har tidligere lukket sin webshop på dagen, doneret omsætningen til organisationer, der arbejder med miljøbeskyttelse, og brugt utraditionelle kampagner til at sætte fokus på forbrug.
På ELSKs hjemmeside findes også et anderledes alternativ til Black Friday-tilbuddene: en 13 minutter lang, lydløs video med landskaber fra Thy. Videoen står i kontrast til de mange reklamer, nedtællinger og købsopfordringer, der ellers præger dagen. I stedet for at skabe travlhed opfordrer ELSK de besøgende til at sætte tempoet ned. Initiativet ligger i forlængelse af virksomhedens tidligere markeringer og viser, hvordan et fravalg af rabatter samtidig kan være en måde at kommunikere virksomhedens værdier og skille sig ud fra konkurrenterne. Dilemmaet er, at ELSK bruger Black Friday til at tage afstand fra den forbrugskultur, dagen repræsenterer, men samtidig kan tiltrække kunder gennem netop dette standpunkt. Et principielt fravalg kan dermed også have en potentiel kommerciel værdi.
Mads Nørgaard: Kulturoplevelser i stedet for rabatter
I 2025 gjorde modevirksomheden Mads Nørgaard endnu en gang Black Friday til Culture Friday. I stedet for at sætte priserne ned tilbød virksomheden kunderne en gratis billet til en kulturoplevelse i forbindelse med køb af tøj. Kunderne kunne vælge mellem seks kultursteder rundt om i Danmark, blandt andet Louisiana, Kunsten og Grand Teatret.
Culture Friday var en måde at bruge Black Fridays store opmærksomhed til at fremhæve virksomhedens tilknytning til kunst og kultur. Kampagnen kan samtidig ses som et eksempel på, hvordan en virksomhed kan skabe opmærksomhed og tilføre værdi til kunderejsen. Initiativet adskilte sig fra den traditionelle rabatkampagne ved at lade en oplevelse følge med købet frem for en prisnedsættelse.
Det var dog stadig et tilbud, der var betinget af et køb. Kampagnen fremhæver hermed kultur frem for rabatter, men bruger fortsat Black Friday til at motivere kunderne til at købe nyt tøj. Kampagnen viser dermed, hvordan en virksomhed kan konkurrere på andre værdier end pris uden nødvendigvis at mindske forbruget.
IKEA: Reservedele i stedet for nye møbler
IKEA Danmark valgte i sin Black Friday-kommunikation i 2025 at sætte fokus på reservedele frem for nye produkter. Under navnet Black Friday RESERVEDEALS fremhævede virksomheden muligheden for at bestille reservedele til 0 kroner. Budskabet var, at kunderne kunne forlænge levetiden på deres møbler, før de valgte at skifte dem ud. Det var en anderledes måde at bruge Black Friday på. Hvor mange tilbud normalt skal få kunderne til at købe noget nyt, rettede IKEA opmærksomheden mod de møbler, kunderne allerede havde derhjemme.
Året før havde IKEA også brugt Black Friday til et initiativ med madraspant, hvor kunder kunne aflevere brugte madrasser og få en værdikupon til IKEA.
Begge eksempler viser, hvordan virksomheden har brugt handelsdagen til at fremhæve reparation og materialernes værdi. Initiativerne kan samtidig ses som en måde at fastholde kunderne i kunderejsen ved at tilbyde service og skabe kontakt, også efter det oprindelige køb. Samtidig er det fortsat en del af IKEAs forretning at sælge nye møbler. Initiativerne illustrerer derfor spændingen mellem ønsket om at forlænge produkters levetid og behovet for at skabe indtjening.
SOFACOMPANY: Faste priser frem for Black Friday-rabatter
Møbelvirksomheden SOFACOMPANY har markeret sin afstand til Black Friday med budskabet “100 % not Black Friday”.
På virksomhedens hjemmeside bliver der lagt vægt på faste priser frem for midlertidige rabatter. Budskabet er, at kunderne skal kunne vælge møbler i deres eget tempo uden at vente på årets store tilbudsdag. Dermed udfordrer SOFACOMPANY en central del af Black Friday: forestillingen om, at det bedste køb kun kan gøres, når prisen er sat ekstraordinært ned.
Strategien handler samtidig om virksomhedens positionering. Faste priser kan være med til at skabe gennemskuelighed og tillid, mens fravalget af rabatkampagner giver virksomheden mulighed for at adskille sig fra konkurrenterne. Det kan samtidig bidrage til at fastholde kunderne, fordi de får en oplevelse af, at de kan stole på priserne og vender tilbage, når behovet for et nyt møbel opstår.
Andre budskaber – men stadig Black Friday
De fire virksomheder viser, at Black Friday kan bruges til andet end rabatter. Men et alternativt budskab er ikke nødvendigvis ensbetydende med mindre forbrug. Initiativerne kan også skabe opmærksomhed, styrke kunderelationer og have kommerciel værdi. Det centrale dilemma er derfor, at virksomheder kan sætte fokus på ansvar og ressourceforbrug, samtidig med at de fortsat er en del af et marked, hvor salg og indtjening spiller en afgørende rolle.
Det er netop den balance, de tre bundlinjer handler om: at virksomheder ikke kun vurderer deres aktiviteter ud fra den økonomiske bundlinje, men også ser på miljøet og mennesker. De tre hensyn kan både understøtte hinanden og skabe dilemmaer, når virksomheder skal træffe beslutninger. De fire eksempler viser, at hensynene ikke altid trækker i samme retning, og at dilemmaet mellem værdier og forretning også består, når Black Friday får et andet budskab.
Fra Black Friday til undervisning
De fire virksomheders initiativer kan bruges som afsæt for korte diskussioner og praksisnære opgaver i merkantil undervisning.
