Når kunden spørger AI først: GEO i undervisningen
Forestil dig, at du skal købe en kaffemaskine. Du kan søge på Google, besøge en butik eller spørge en AI: ”Vi er to personer, drikker mest espresso og har et budget på 5.000 kr. Hvilke modeller skal vi kigge på?” For nogle begynder researchen nu med en samtale med AI. Det rejser to relevante spørgsmål til undervisningen: Hvordan bliver en virksomhed en del af AI’ens svar? Og hvordan møder medarbejderen en kunde eller borger, der allerede har spurgt en chatbot? Her får du en introduktion til GEO, ti steder at begynde og en øvelse, du kan bruge med eleverne.
Fra SEO til GEO
I 15-20 år har virksomheder arbejdet med SEO, Search Engine Optimization. Det handler om at gøre hjemmesiden synlig i Googles søgeresultater, så kunden finder den og klikker sig ind. Et godt søgeresultat kan være starten på et besøg, en henvendelse eller et køb.
Nu kan kunden også spørge ChatGPT, Copilot eller en anden generativ chat. GEO står for Generative Engine Optimization og handler om at blive synlig i de svar, chatten formulerer. Det kan være ved, at virksomheden bliver nævnt som en mulighed, eller at dens viden bliver brugt som kilde. Kunden får måske et svar og en anbefaling uden først at se en liste med links.
Meget af arbejdet ligner SEO: Indholdet skal være relevant og troværdigt, og hjemmesiden skal kunne findes og læses. Google beskriver selv synlighed i sine AI-søgefunktioner som en del af SEO med deres ’AI-oversigt’. Men GEO rejser et nyt spørgsmål: Hvad sker der med virksomheden, når kundens første møde med den ikke er hjemmesiden, men en AI, der vælger, hvad den vil nævne? Det afhænger blandt andet af, hvor i kunderejsen kunden bruger AI. Lad os starte med at se på, hvor udbredt brugen af AI til produktsøgning er.
Kunderejsen får flere indgange
Vi har i lang tid været klar over, at kunderejsen starter digitalt, men hvor mange starter ny kunderejsen med AI? Tal fra Dansk Erhvervs E-handelsanalyse viser, at 5 procent brugte AI-værktøjer til at finde butikken for deres seneste køb. Til sammenligning brugte 41 procent traditionelle søgemaskiner.
I B2B-sammenhænge ser billedet anderledes ud. Ifølge Dansk Industri bruger 30 procent af danske B2B-indkøbere AI, når de leder efter produkter til virksomheden. Af dem bruger 24 procent sprogmodeller som ChatGPT, Copilot, Claude eller Gemini til søgning og sammenligning, og viser, at AI allerede indgår bredt de professionelle indkøberes arbejde.
Det er interessant at se, at B2B er foran på denne kant, da vi i lang tid har hørt en fortælling om, at B2B nøler, når det kommer til digital handel, webshops mm. Forskellen i tallene tolker vi som et udtryk for to ting. Dels kræver et erhvervsindkøb ofte research i specifikationer, kompatibilitet og leverandører, hvor AI kan gøre en kompliceret opgave mere overskuelig. Ved et almindeligt forbrugerkøb er vejen fra behov til produkt ofte kortere. Dernæst er der også den professionalisering der ligger i jobbet at være indkøber, som ligesom alle andre brancher ser muligheden i at anvende AI til at optimere processer enten i tid eller økonomi. Noget som heller ikke skinner igennem på samme måde i købssituationer i den mindre komplekse private dagligdag.
Hvad sker der med besøgstal på hjemmesiden?
Vi har før hørt, at ny teknologi ville ændre måden, vi handler på. I 2018 blev køb via stemmeassistenter som Alexa og Google Home spået stor vækst. De blev ikke den dominerende indkøbskanal. Den erfaring minder os om at holde store forudsigelser op mod det, kunderne faktisk gør.
Denne gang er teknologien mere moden. Generativ AI kan forstå længere spørgsmål, sammenligne flere muligheder og fortsætte samtalen, når brugeren spørger igen. Samtidig har mange allerede taget AI til sig i andre sammenhænge. Derfor er der god grund til både at arbejde med GEO, men også til at se på, hvor meget AI faktisk fylder i ens egen kunderejse.
For du kender det garanteret godt. Søgning gennem AI foregår ikke kun i ChatGPT. Den almindelige Google vi kender, giver også brugeren et samlet AI-svar øverst i søgeresultatet, og det har en stor afspejling i virksomhedernes afløsning af, hvor mange besøgende de får på deres hjemmesider. Spørger kunden om noget enkelt i Google, kan AI-svaret være nok, og så kommer der ikke noget klik til hjemmesiden. I en analyse af sine danske kunders hjemmesider fandt bureauet Searchmind 9,3 procent færre organiske klik fra Google det seneste år, end i samme periode året før.
Når kunden rent faktisk vælger at klikke videre fra et AI-svar, kan vedkommende allerede have fået forklaret forskellene mellem løsninger og indsnævret sit valg. Vi kan derfor antage, at disse besøgende er længere i købsrejsen, når de når frem til virksomheden. Google oplyser selv, at besøgende fra søgeresultater med AI-oversigter oftere bruger mere tid på de hjemmesider, de klikker ind på.
Derfor skal hjemmesiden kunne mere end at gentage et generelt svar. Den skal hjælpe kunden videre med konkrete produktforskelle, dokumentation, lagerstatus, levering, service og et tydeligt næste skridt. Virksomheden skal både kunne blive forstået i AI-svaret og tage imod en kunde, der allerede har gjort en del af sin research.
GEO i detail handel og kontor

Detail
En fysisk cykelhandler sælger måske de samme elcykler som mange andre butikker og webshops. Hvis kunden spørger en AI, hvilken model der har den bedste motor eller det største batteri, er producenten en oplagt kilde. Hvorfor skulle AI så også nævne den lokale forhandler?
Svaret ligger i det, der sker omkring produktet. Kunden kan have brug for at prøve cyklen, få hjælp til at vælge størrelse og høre, hvordan den fungerer på en daglig tur gennem byen. Det kan også være afgørende, om butikken har modellen på lager og kan stå for service og reparation efter købet. Det er viden, som gør forhandleren relevant, selv om den ikke har udviklet cyklen.
Men AI kan kun bruge oplysninger, den kan finde. Hvis hjemmesiden nøjes med en kopi af producentens produktbeskrivelse, bliver butikkens egen værdi svær at få øje på. Lad eleverne undersøge en lokal cykelhandlers hjemmeside: Kan de finde svar på, hvilke cykler man kan prøve, hvem der kan rådgive, og hvad værkstedet hjælper med? Hvilke af de svar mangler, hvis en kunde spørger AI: »Hvor i Næstved eller mit lokalområde kan jeg finde en elcykel til 25 kilometers daglig pendling og få den serviceret bagefter?«

Handel
Forestil dig en indkøber, der skal finde en ny leverandør af emballage. Før indkøberen kontakter nogen, beder vedkommende ChatGPT om at sammenligne materialer, certificeringer, leveringstider og mulige leverandører. Det kan gøre en kompliceret opgave mere overskuelig, men det betyder også, at handelsvirksomheden kan blive vurderet, før den selv får mulighed for at tale med kunden.
For handelsvirksomheden begynder arbejdet med den viden, indkøberen har brug for. Passer produkterne sammen? Hvilke krav opfylder de? Hvad er leveringstiden, og hvilken rådgivning følger med? Når svarene er konkrete, aktuelle og lette at finde på hjemmesiden, kan de hjælpe både indkøberen og de AI-tjenester, der forsøger at sammenligne leverandører. Og når kunden tager kontakt, kan samtalen begynde længere fremme i købsrejsen.
Lad eleverne vælge en leverandør og finde tre oplysninger, der hjælper en indkøber med at vurdere virksomheden. Er oplysningerne konkrete og dokumenterede nok til, at man kan træffe et valg på baggrund af dem?

Kontor
»Men ChatGPT siger noget andet.« Den situation kan en kontormedarbejder møde, når en kunde eller borger allerede har søgt svar med AI. Svaret kan virke overbevisende, selv om det er forkert eller bygger på oplysninger, der ikke længere gælder.
Det oplevede Den Gamle By, da en AI-oversigt fra Google oplyste, at medlemmer af Ældre Sagen fik 50 procent rabat på et årskort. Det gjorde de ikke. Museets medarbejdere måtte derfor forklare besøgende, hvorfor prisen ved kassen var en anden end den, Google havde vist. Eksemplet viser, at et forkert AI-svar kan skabe en forventning, som medarbejderen skal håndtere i den direkte kontakt med kunden. Forbindelsen til GEO ligger altså i organisationens egen information. Klare, opdaterede vejledninger giver både mennesker og AI-tjenester et bedre grundlag for den viden de søger.
Lad eleverne tage udgangspunkt i situationen fra Den Gamle By. De skal forberede et mundtligt svar til en besøgende, der forventer rabatten. Hvordan forklarer de fejlen venligt og tydeligt uden at give kunden skylden? Hvor kontrollerer de den gældende pris? Lad dem derefter undersøge, om museets egne oplysninger om priser og rabatter er lette at finde og forstå.
Ti steder at begynde med GEO
Meget af arbejdet kender vi allerede fra SEO og god digital kommunikation.
- Besvar kundernes spørgsmål. Tag udgangspunkt i deres behov og de emner, virksomheden ved noget om.
- Skab sammenhæng. Forbind relevante guides, produktsider og svar med tydelige interne links.
- Dokumentér jeres viden. Vis, hvem der står bag indholdet, og hvilke kilder og erfaringer det bygger på.
- Bidrag med noget originalt. Brug egne tests, cases, undersøgelser og erfaringer fra praksis.
- Hold oplysningerne aktuelle. Gennemgå især priser, produktdata, kontaktoplysninger og vejledninger.
- Vælg en brugbar form. Brug eksempelvis en sammenligningstabel, billeder eller en video, når det hjælper læseren.
- Sørg for teknisk adgang. Undersøg, om relevante søgetjenester kan finde og læse indholdet.
- Skriv og strukturér tydeligt. Brug beskrivende overskrifter og konkrete svar, som er lette at finde.
- Brug strukturerede data, hvor det giver mening. De kan beskrive fx produkter og virksomheder entydigt, men garanterer ikke AI-omtale.
- Se ud over egen hjemmeside. Relevante anmeldelser og faglige omtaler kan supplere virksomhedens egne oplysninger.
Prøv det med eleverne
Vælg en virksomhed eller organisation, eleverne kender, og formulér et realistisk spørgsmål fra en kunde, indkøber eller borger. På detail og handel kan det handle om produktvalg eller leverandører. På kontor kan det handle om en offentliggjort procedure.
- Stil spørgsmålet til en AI med websøgning slået til. Gem spørgsmålet, svaret, datoen og navnet på værktøjet.
- Undersøg samme spørgsmål med en almindelig søgning. Skeln mellem søgeresultater og eventuelle AI-oversigter.
- Åbn kilderne, og kontrollér tre konkrete oplysninger. Er de korrekte, aktuelle og dækkende?
- Foreslå én forbedring af virksomhedens eller organisationens information. Forklar, hvem den hjælper, og hvorfor.
Lad eleverne aflevere tre kontrollerede oplysninger og ét begrundet forbedringsforslag. Mind dem om, at et enkelt AI-svar er et øjebliksbillede. Det viser ikke med sikkerhed, hvorfor bestemte virksomheder bliver nævnt.