Bogmærke

Er du underviser på en merkantil er erhvervsskole? Giv din mening til kende og få indflydelse på, hvad fremtidens merkantile videncenter skal lave. Det tager kun 3-5 minutter at besvare spørgeskemaet.

Sammenlægning af Videncenter for Digital Handel og Viden om Data

I forbindelse med regeringens udspil “Forberedt på fremtiden IV“, skal der ske en sammenlægning af de to merkantile videncentre (Viden om Data og Videncenter for Digital Handel).

De to videncentre skal videreføres for midler svarende til ét nyt videncenter og derfor skal der ske en prioritering og rammesætning for det fremtidige videncenter.

Dine svar vil indgå i en samlet analyse af, hvad det fremtidige merkantile videncenter skal fokusere på.

Det tager 3-5 minutter at besvare. Dine besvarelser er anonyme.

Janne Gaye

Har du spørgsmål?

Janne Gaye

Baggrund for sammenlægningen

I forbindelse med regeringens udspil ”Forberedt på fremtiden IV: Flere faglærte til den grønne omstilling fra maj 2024, blev det vedtaget at flere af erhvervsuddannelsernes videncentre skulle lægges sammen. Samtidig blev det besluttet at permanentgøre de tilbageværende videncentre, som ellers stod til at miste bevilling med udgangen af 2024.

Udspillet betød en sammenlægning af de to merkantile videncentre, Viden om Data og Videncenter for Digital Handel. De to videncentre ligger i dag på hhv. IBC og Aarhus Business College.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) har på baggrund af uvildige evalueringer af videncentrene besluttet at Aarhus Business College skal være værtsskole for det fremtidige merkantile videncenter.

Om videncentrene på erhvervsuddannelserne

Videncentrene er sat i verden for at understøtte, at lærere og elever på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne bliver rustet til at håndtere den teknologiske udvikling og matcher de kompetencer, der efterspørges på et grønt og digitalt arbejdsmarked. Centrene udvikler og formidler nye undervisningsforløb og -materialer samt opbygger og formidler ekspertviden om ny teknologi.

De første videncentre blev etableret i 2017. Fra og med 2025 vil der være 7 permanentgjorte videncentre, herunder et nyt Videnscenter for Jord- og Landbrug.