På denne side kan du læse mere om projektet "VR i undervisningsmiljøer" samt finde kontaktoplysninger på den projektansvarlige, i tilfælde af, at du har nogle spørgsmål.

Hvorfor
I takt med at erhvervsuddannelserne udvikler sig, er der behov for at kunne afprøve nye muligheder for digitale teknologier i undervisningsmiljøerne. Samtidig er det nødvendigt at klæde erhvervsskolernes faglærere godt på og ruste dem til de nye og digitale former for undervisning.

Ved hjælp af VR-undervisning får faglærere mulighed for at undervise elever med nye former for digitale læringsmetoder samt i ny teknologi. Med VR kan faglærerne skabe nye undervisningsaktiviteter for eleverne, som førhen ville kræve, at skolerne selv have alt udstyr tilgængeligt – nu kan faglærerene blot skabe udstyret digitalt i VR, og så kan eleverne få det i hænderne rent digitalt. VR-teknologien åbner også op for muligheden for at undervise i potentielt farlige situationer, som eleverne eller ikke ville have mulighed for at afprøve. Ligeledes kan VR som undervisningsmetode medvirke til, at endnu mere teori kan blive virkelighedsnær for eleverne. 

Det centrale i VR-projektet for faglærere er at gøre undervisningen spændende og nytænkende for både faglærere og elever.


Hvem
Faglærere på tværs af byggefag, mediefag samt teknisk designer er den primære målgruppe. Aktiviteten vil foregå som et kursus, hvor interesserede faglærere kan tilmelde sig – kursusvarigheden er endnu ikke fastlagt.


Hvordan
På kurset vil faglærerne blive introduceret til de basale værktøjer inden for VR, samt hvordan de kan bruge det i deres undervisning. Ved brug af VR i undervisningen kan faglærere skabe og udvikle undervisningsseancer, hvor elever kan afprøve maskiner og værktøj virtuelt. Til en start testes VR-undervisningen af et par undervisningsmiljøer, hvorefter projektet evalueres, for eventuelt at opskalere det til at omfatte andre relevante fagområder.